En 22-årig mand fra Grenaa blev anholdt få minutter efter, at han havde begået indbrud i firmaet Chr. Boldsen A/S på Teknologivej 1 i Grenaa.
Natten til torsdag 9. august kl. 01.06 ringede et alarmselskab til politiet og oplyste, at tyverialamen var gået i gang i firmaet på Teknologivej.
En politipatrulje blev sendt til stedet og så i nærheden to unge knallertkørere, som man forsøgte at stoppe. Den ene knallertkører smuttede væk, mens den anden væltede. Sidstnævnte var en 22-årig mand, der på stedet erkendte at have begået indbruddet hos Chr. Boldsen. Det blev dog ikke til udbytte, idet han stak af, da alarmen gik i gang. På knallerten fandt politiet lidt hash, og knallerten var i øvrigt konstruktivt ændret. Efter afhøring blev den 22-årige løsladt.
Kilde: Grenaa Bladet
sof