26 gasflasker til en samlet værdi af ca. 18.000 kr. er stjålet ved Super Best-forretningen i Østergade 1 i Ørsted.
Gasflaskerne stod i to trådbure, hvortil hængelåsene blev klippet over. Der er fjernet 20 11 kilos gasflasker og seks tre kilos gasflasker, som er i den kendte gule farve og af mærket BP.
Gasflaskerne må være kørt væk i en lastvogn, og kriminalpolitiet mener, at nogen må have set eller hørt om gastyveriet, der fandt sted natten til torsdag 2. august. Kriminalpolitiet vil gerne have tip til opklaringsarbejdet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof