Grenaa Kino har lørdag den 18. august Grenaa-premiere pÃ¥ den nye danske tegnefilm »Cykelmyggen & Dansemyggen«. Er man til Cykelmyggen Egon, Cirkeline og Benny’s Badekar og lignende, sÃ¥ er »Cykelmyggen & Dansemyggen« et absolut must!
 Grenaa Kino har lørdag den 18. august Grenaa-premiere på den nye danske tegnefilm »Cykelmyggen & Dansemyggen«. Foto: Dansk Tegnefilm 2.
|
Dansemyggen Dagmar brænder for sin dans og er lun på Egon. Men Egon brænder for en hård spurt og vil ud at se verden. Kærligheden må vente til drengetiden er forbi, mener han.
Da den onde, røde myredronning Dominella og hendes soldater dræber den sorte myredronning og overtager magten i hendes tue, inddrages vore helte mere eller mindre frivilligt i et skovbundsdrama, som sætter deres venskab på prøve og kræver, at de udnytter deres talenter til det yderste. Cykelmyggen gør hvad han kan for ikke at involvere sig for kraftigt i myre-sagen, og lader sig let distrahere af skovbundens fristelser - som bi-prinsesser med adgang til uanede mængder af honning. Og der er jo en drenge-drøm at passe om at rejse verden rundt med et loppecirkus som cykelartist. Men i sidste ende bliver det op til Dagmar og Egon at redde de sorte myrer, og måske er det også sjovere at træne på cykel, når man er to...
Der er tale om en film, der strutter af humor, anarki og fortælleglæde og med et vrimmel af farverige insektpersonligheder, som både store og små vil glædes over.
Stemmerne leveres bl.a. af: Fabian August Harlang, Selma Quist Møller, Bjarke Kastberg Andersen, Peter Frödin, Ellen Hillingsø, Lisbet Dahl, Claus Ryskjær, Ole Thestrup, Esben Pretzmann, Kaya Brüel, Ditte Gråbøl, Laila Miermont, Anne Marie Helger, Kim Larsen, Christian Sievert og Jesper Klein.
Kilde: Grenaa Bladet
sof