Billedkunstner Jarle Søiland udstiller et udvalg af sine farverige værker lørdag den 18. august på Femmøller Efterskole, Molsvej 137. Jarles farveunivers kan opleves fra kl. 10.00 til 18.00, med fernisering kl. 11.00.
Jarle Søiland arbejder indenfor billedet med mange forskellige teknikker såsom akryl på lærred og masonit, aquarelle/tusch på papir samt forskellige collager af blandet materiale. Jarle Søiland henter sin inspiration til billedet fra rejser i udlandet, fra såvel by som land. Billedformen er som regel abstrakt, men kan også være naturalistisk.
Naturen betyder alt for Jarle - flotte flamingoer og menneskeskikkelser i alle mulige farver og udtryk. Deres former og bevægelser har denne spændende nordmand fanget smukt og kærligt.
Det ekspressive udtryk i Jarle Søilands farverige billeder skulle gerne stimulere fantasien hos den enkelte, hvor der også er mulighed for at gå på opdagelse i hans billeder.
I 2007 har Jarle Søiland været med til Påskeudstillingen og Sommerudstillingen i Ebeltoft, udstillet i Nordea og Bram Galleries i Ebeltoft.
Jarle Søiland er delvis selvlært som billedkunstner, suppleret med kunstskole i Norge, hvor han oprindelig kommer fra. I Danmark har han taget billedpædagogisk efteruddannelse i Århus.
Kilde: Grenaa Bladet
sof