En stor del af den bil-interesserede del af befolkningen her på Djursland vil givetvis valfarte til Trustrup på lørdag den 18. august. Her står Trustrup nemlig på den anden ende i forbindelse med byens tredje Corvette-træf.
 På lørdag den 18. august kalder Trustrup Håndværker- og Borgerforening til et stort Corvette-træf for tredje gang. Det foregår endnu engang ved Kulturhuset Stationen.
|
For dem, der ikke ved det, så er en Corvette et legendarisk amerikansk sportsvogn-mærke, der har fans over hele kloden. Blandt andet også i Trustrup, hvor indehaveren af Djurslands Kloakservice, Ulrik Sinding, er bindeled mellem den danske Corvette-klub og Trustrup Håndværker- og Borgerforening. Det er således tredje gang, at Trustrup står for et Corvette-træf. Første gang var i 2003, anden gang var året efter og nu bliver der altså igen lejlighed til at beundre de elegante og kraftfulde amerikanske Corvetter, der typisk har en frygtelig masse hestekræfter under motorhjelmen. Ulrik Sinding har selv en Corvette årgang 1969, og ligeså med hustruen, der har en meget sjælden årgang 1963. I forbindelse med lørdagens træf kommer der en 30-40 Corvetter til Trustrup. Den ældste er fra 1958, mens de yngste vil være fra i år. I sidstnævnte kategori blandt andet en Corvette ZO6, som er Le Mans-udgaven af den nye C6-model. Der er kun produceret 300 af disse specielle Le Mans-modeller, og kun to af disse befinder sig i Danmark. Og den ene af dem vil kunne beundres i Trustrup på lørdag!!
Af andre lækkerbidskner kan nævnes en totalrenoveret årgang 1958. Men også Fru Sindings årgang 1963 er værd at fremhæve.
– Den er temmelig sjælden, fordi det er den eneste Ã¥rgang med delt bagrude - deraf navnet Corvette Splitwindows. Der var ret beset tale om en konstruktør-fejl, fordi man pÃ¥ grund af det delte vindues-parti ikke kunne kigge ud af bagruden, sÃ¥ rigtig mange af de cirka 1.500 Ã¥rgang 1963’ere fik pillet det delte vindue ud, sÃ¥ der kunne komme en hel bagrude i istedet for. Det siger sig selv, at de fÃ¥ modeller, der er tilbage med den delte bagrude, er meget eftertragtede for samlere. Der er vel nok kun en 150 stykker tilbage, fortæller Ulrik Sinding, der selv har en Ã¥rgang 1969 Cabriolet med over 400 HK under motorhjelmen.
Pumpen drives af en mekanisk wire
Hustruens årgang 1963 er også speciel på den måde, at den har et fuel-injection-system. I stedet for en karburator har den således en mekanisk drevet wire, der trækker benzin-pumpen rundt. 350 HK kan denne Corvette levere. Det siger sig selv, at motoren dermed er noget af et vilddyr, og det er helt givet en del af charmen ved disse amerikaner-biler. Er man omvendt til komfort og støjsvage motorer, så er det helt givet ikke en Corvette, man skal investere sine spareskillinger i.
De første Corvetter ankommer til Trustrup allerede om fredagen, men selve udstillings-arrangementet løber først af stabelen lørdag, og det foregår traditionen tro ved Kulturhuset Stationen. Publikum er velkommen i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 16.00. Forinden vil mange lokale borgere kunne beundre de 30-40 Corvetter, idet der også er planlagt en samlet cruiser-tur rundt omkring på det østlige Djursland. Går det som det plejer, så bliver der sort af mennesker i Trustrup på lørdag. Byrådsmedlemmet Bjarne Pedersen har lovet at komme og åbne dette års træf. Det sker kl. 13.30. Udover en oplagt mulighed for at gå rundt og sparke lidt på diverse dæk, vil der også være mulighed for at købe en pølse, en kop kaffe og kage foruden øl og vand.
Country-sangerinden Anni Filt underholder Corvette-klubbens medlemmer lørdag aften i Kulturhuset Stationen i forbindelse med Corvette-træffet.
Vind en køretur
I forbindelse med arrangementet kan man stemme på den Corvette, som man selv synes er den flotteste. De fem Corvetter, der får flest stemmer, skal ud og køre en tur med hver sin vinder. Vinderne udtrækkes blandt dem, der har stemt på top 5-bilerne. Disse køreture afvikles ved arrangementets slutning ved 16-tiden. Om aftenen samles Corvette-klub-medlemmerne så til spisning og fest i Kulturhuset Stationen, hvor country-sangerinden Anni Filt i øvrigt har lovet at optræde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof