Er man lidt småpjattet med at danse, så er senior-dans måske lige sagen. Her mødes folk i den modne alder - fra 55 og opefter - for at få en masse herlige oplevelser med dans.
Senior-dans består af danse, som oprindelig er hentet fra danske og udenlandske danse. Man danser i par, kvadriller, kæde- og rækkedanse, i kreds osv. osv. Mange af dansene er forenklede, så alle kan være med uanset alder og køn. Senior-dansen i Grenaa foregår i Kulturhuset Pavillonen, og interesserede skal blot møde op på den første danse-dag. Se LOF-annonce andetsteds her i Grenaa Bladet.
Der danses i et par timer med en pause midtvejs, hvor der drikkes kaffe, snakkes og synges et par sange. Man kan komme parvis eller alene - der er ikke faste dansepartnere, og den almindelige dansefatning er helt afskaffet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof