Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Så skal danseskoene påny findes frem fra gemmerne!

Bekker Dans har nu i snart 6 årtier, drevet danseskole i Grenaa, og er igen klar til at byde nye såvel som gamle elever velkommen til en spændende dansesæson.

Der er sket en kæmpe udvikling gennem årene, først med Karen og Thore Becker, dernæst overtog Grethe og Jørgen Bekker, for til sidst at overdrage danseskolen til søskendeparret Mette og Morten Bekker, begge eksamineret danselærere. Undervisningen ligger som sædvanlig om mandagen i Kulturhuset Pavillonen, og det bugner med gode tilbud til alle. Børnene kan starte fra 3 års alderen, og der vil være både Disco, Hiphop, MGP og meget andet på programmet for de helt små.
På holdene for de større børn og unge lægges der mest vægt på standard- og latindansene. Der trænes meget og der snakkes en del teknik, med henblik på kommende turneringer.
Discofreestyle holdene blæser stadig derudad i fuld fart, under kyndig vejledning af uddannet danselære Maja Pedersen. Dog er undervisningen af de store teenagere lagt i hænderne på Mette Bekker. De voksne par skal sammen svinge rundt til god musik. Man hygger sig og kommer igennem de fleste standard- og latindanse, eventuelt med en afstikker til salsa, jitterbug og swing.
– Alt i alt er der lagt op til en supersæson hos Bekker Dans, og vi glæder os til at se Jer alle. Se i øvrigt annoncen i næste uge her i Grenaa Bladet, slutter Mette Bekker.
Man kan også klikke ind på www.bekkerdans.dk for yderlige information.
Mette Bekker gør også opmærksom på, at der er opstart i Bønneruphuset onsdag den 29. august.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam