Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

O. Østberg takker af som dagpleje-pædagog i Norddjurs Kommune!!

Vi har modtaget følgende indlæg fra dagpleje-området i Norddjurs Kommune:
Så kom dagen, hvor der skal siges farvel til dagplejepædagog Olga Østberg, børn og familiernes advokat og fortaler gennem de sidste 10 år i.


Først gamle Nørre Djurs Kommune - nu Norddjurs Kommune.
Olga startede sin gang i Nørre Djurs Kommune for 10 år siden. Først lidt forsagt, men inden for de sidste 7 år som en pædagog, der har bidt sig fast i samarbejdsparter, dagplejere, pædagoger og ikke mindst børn. Alle kender Olga!!
Som en lille pige råbte, da Olga kom på besøg hos en dagplejer: »Mor, mor, nu kommer kommunen!!«.
Olga har hele tiden kæmpet for, at dagplejen skulle være det bedste sted for små børn, med kompetente voksne omkring sig. Udvikling og fremdrift er bestemt kendetegnede for den måde, Olga arbejder på og er på, og der har gennem tiden været forskellige fokus-punkter som har fået Olga op af stolen. Etablering af de selvstyrende grupper i det gamle Nørre Djurs er bestemt noget dagplejerne kan takke Olga for. Medbestemmelse og uddelegering af ansvar til de ansatte har altid for Olga været lig med de bedste arbejdsbetingelser, medarbejdernes krav, samt udgangspunktet for et ligeværdigt arbejde til glæde og gavn for alle, ikke mindst børnene.
I Olgas arbejdsliv har der ikke været langt fra tanke til handling. Uanset om det handlede om børn, familier eller dagplejerne har Olga vist en stor grad af handlekraft, også selv om løsningsforslaget ikke tidligere var set eller hørt, så skulle det prøves. Sådan er Olga og sådan har Olga arbejdet.
Vi er mange, der kommer til at savne Olga, men vi vil ønske hende alt mulig held og lykke fremover, med beslutningen, og forventer snart at se hendes nye bog i handlen »Mit liv som dagplejepædagog«.
Derfor vil det glæde os at se Olgas familie, venner, tidligere kolleger fra Nørre Djurs kommune og nuværende kolleger fra Norddjurs kommune til afskedsreception torsdag den 23. august 2007 fra kl. 17.30 til 21.00 på Glesborg Rådhus til lidt fast og flydende. Husk nu, at Olga sætter pris på taler og små sange.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam