Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Narnia – i Grenaa Kirke!

Søndag den 19. august skiftes højmessen i Grenaa Kirke ud med en lidt speciel børne- og ungdomsgudstjeneste. Som omtalt i sidste uges udgave af Grenaa Bladet.

FDF Grenaas børn og unge er med i kirken og skal - i samarbejde med sognepræst Kenneth Sørensen - stå for dagens højmesse. På FDF Grenaas kredssommerlejr, som fandt sted i uge 28, blev denne specielle gudstjeneste planlagt ved de daglige morgenandagter, som er en del af det at være på lejr med FDF.
I år var temaet for lejren »Narnia« - historien om Løven, Heksen og Garderobeskabet, som er elsket af både børn og voksne. På lejren var børnene delt op i grupper, der kæmpede mod hinanden, for til sidst at sidde på tronen i Narnia. Hver dag måtte børnene kravle igennem et klædeskab for at komme ind i Narnia, så de kunne tage del i de mange udfordringer, som skulle klares. De lavede bl.a. Turkish Delight (konfekt - red.), som er det slik heksen lokker Edmund med. De lavede sværd til det endelig slag, byggede huler til bæverne og deltog i en Narnia-quiz. Og så lige før aftensmaden kravlede de tilbage til virkeligheden.
Morgenandagterne på sommerlejren blev brugt til at planlægge den kommende weekends gudstjeneste i Grenaa Kirke - og da det er børn og unge, der har arbejdet på at lave gudstjenesten, vil den bære præg af, at den er lavet på tværs af de aldersgrupper, som deltog på årets sommerlejr. Det vil også være børn og unge, der læser de forskellige bønner og tekster, medens musikken vil blive lagt i hænderne på FDF Grenaas Brass Band i samarbejde med organist, kirkesanger og pigekor. Salmerne vil være både nye og gamle kendinge - og altervinen denne søndag er skiftet ud med druesaft!

Brunch bagefter i FDF-kredshuset

Efter højmessen inviterer FDF Grenaa til opstart i kredshuset pÃ¥ Øster Allé, hvor man vil servere brunch for alle kirkegængere (kr. 20.00 pr. person). Alle er velkommen til at være med i kirken og til at deltage i arrangementet bagefter! Arrangementet i FDF Huset er - foruden brunch og hyggeligt samvær - ogsÃ¥ tænkt som opstart til den nye sæson, som begynder i uge 34. FDF Grenaa hÃ¥ber derfor at se bÃ¥de gamle og nye FDF’ere i kirken og senere i kredshuset - hvor der vil blive en kort orientering om, hvad FDF er og hvornÃ¥r de forskellige aldersgrupper mødes i huset.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam