Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Høstudstilling - med 15 djurslandske kunstnere

Ny Ryomgård, 1.-9. september åbner Kunstens Venner Djursland dørene for kunstforeningens første høstudstilling. fernisering lørdag 1. september kl. 14, hvor værkerne præsenteres af kunstnerne selv.

Kultur

Høstudstilling - med 15 djurslandske kunstnere

Ny Ryomgård, 1.-9. september åbner Kunstens Venner Djursland dørene for kunstforeningens første høstudstilling. fernisering lørdag 1. september kl. 14, hvor værkerne præsenteres af kunstnerne selv.


Ny Ryomgaard
Den første høstudstilling

Det er med stor glæde og forventning, at KUNSTENS VENNER DJURSLAND kan præsentere kunstforeningens første HØSTUDSTILLING 1.-9. september på Ny Ryomgård, Frederikslundvej 4 i Ryomgård. Fra Kunsthåndværk til konceptkunst

Udstillingen favner bredt fra kunsthåndværk til konceptkunst med udgangspunkt i årets tema: ”Det menneskelige” og repræsenterer værker fra 15 djurslandske kunstnere, som alle er udstillende medlemmer i KUNSTENS VENNER DJURSLAND.

De udstillende kunstnere er: Nina Helena Barrett, Mårten Breum, Bente Elisabeth Endresen, Maria Munk Hind ,Turi Brøndum Holm, Peter Munk Jakobsen, Solveig Stampe Langballe, Winnie Meisler, Asger Neimann, Vibeke Nilars, Christen Nørrelykke, Lisbeth Sheena Petersen, Ole Sand, Linda Schmidt og Merete Stoltze.

Workshop, foredrag og musik

Foruden selve udstillingen byder udstillingsperioden fra 1.-9. september på en bred vifte af spændende tilbud med kunsten som omdrejningspunkt. Der vil således i weekenderne blive afholdt workshops med pilefletter Solveig Stampe Langballe, filtmager Merete Stoltze og billedkunstner Maria Munk Hind. Mens der i løbet af ugen, nærmere bestemt torsdag, bydes på foredrag, hvor billedkunstner Turi Brøndum Holm under titlen ”Det menneskelige perspektiv i Kunsthistorien”, vil tale over hvordan mennesket har set og afbilledet sig selv i kunsten. Aftenen afsluttes med ”Musikalske improvisationer” over udstillingens værker ved konservatorieuddannet violinist Klaus Pindstrup, kendt fra bl.a. Herlev Trioen og sit samarbejde med bandet Souvenirs.

Spor i landskabet

Desuden vil man ugen igennem kunne opleve keramik af Ingeborg Westenholz, som udstiller og sælger sit kunsthåndværk fra udstillingssalens tilhørende café. I det hele taget er turen til Ny Ryomgård et besøg værd alene for en tur i det smukke landskab, der omkranser gården og hvorfra der er adgang via de såkaldte "Spor i Landskabet" samt en afmærket natursti.

Høstudstilling – også fremover

Vi håber og arbejder på, at Høstudstillingen bliver en fast tilbagevendende begivenhed, og meget tyder på at det vil lykkes, for forhåndsinteressen har været stor både blandt kunstinteresserede og mulige udstillere, fortæller kunstforeningens initiativtager og formand, Turi Brøndum Holm. Turi sætter i disse dage sidste hånd på sit eget værk til udstillingen. Yderligere detaljer om værket, vil hun dog ikke ud med. ”Nej, det er foreløbig en hemmelighed. Jeg vil gerne forsøge at pirre de besøgendes nysgerrighed, det er vel meget menneskeligt, ikke ? ” slutter Turi med et glimt i øjet.

Se mere på www.kunstensvenner.dk



Program for Høstudstilling 2007
Åbningstider i udstillingsperioden 1.-9. september:
Fernisering kl. 14-17,
Mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndage kl. 10.30-17
Onsdag og torsdag kl. 15-21

Fernisering 1. september kl. 14- 17
Værkerne præsenteres af kunstnerne selv, og der bydes på forfriskninger og musikalske indslag

Søndag 2. september kl. 10.30-17
Workshop med pileflet ved Solveig Stampe Langballe, deltagerpris 30 kr





Torsdag 6. september kl. 19-21
”Det menneskelige perspektiv i kunsthistorien”, foredrag ved billedkunstner Turi Brøndum Holm efterfulgt af ” Musikalske improvisationer” ved konservatorieuddannet violinist Klaus Pindstrup
Medlemmer gratis adgang, øvrige tilhørere 30 kr.


Lørdag 8. september kl. 10.30-17
Workshop med filt ved filtmager Merete Stoltze, deltagerpris 30 kr

Søndag 9. september kl. 10.30-17
Workshop med collage ved billedkunstner Maria Munk Hind, deltagerpris 30 kr.



Kilde: Arturi

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam