Fiskeridirektoratet har for anden gang inden for en måned været på kontrolbesøg på Anholt og blotlagt ulovlig handel med for små jomfruhummere. Denne gang afslørede Fiskeridirektoratet, at to restauranter på øen havde jomfruhummere under mindstemålet i deres køleskabe, og én fiskekutter i Anholt Havn havde for små jomfruhummere i lastrummet.
Vicefiskeriinspektør i Fiskeridirektoratet, Claus Wille, siger om sagen til P4 Østjylland:
– Det virker desværre som om, at nogle restauranters aftaler med fiskekutterne ogsÃ¥ omfatter undermÃ¥ls-jomfruhummere. Dette betyder, at gæster i restauranterne uforvarende fÃ¥r serveret ulovlige jomfruhummere.
Standardbøden for salg og køb af jomfruhummere, som er under det gældende mindstemål, er på 5.000 kr. I begyndelsen af juli blev tre fiskeskippere meldt til politiet af Fiskeridirektoratet, fordi de ifølge sigtelsen havde solgt godt 600 jomfruhummere under mindstemålet direkte til turister på Anholt. Mindstemålet er 13 cm.
Kilde: Grenaa Bladet
sof