Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Barske og for flittige villa-tyve i Grenaa

Tyve i en villa på Sandstumpvej i Grenaa gik barskt til værks. De opbrød et vindue til soveværelset, gennemrodede hele huset og stak af med effekter til en samlet værdi af ca. 22.000 kr.

Der er bl.a. stjålet et videokamera af mærket Sony, en trådløs telefon af mærket Siemens, en kikkert af mærket Zeiss og en deodorant af mærket Hugo Boss. Indbruddet fandt sted natten til torsdag 9. august, da der ikke var nogen hjemme. En nabo har onsdag 8. august ved 23-tiden set en fremmed bil, en rød Peugeot, ved den ramte villa, men om den har noget at gøre med tyveriet vides ikke. Dette er blot et af de ni villa-indbrud, som i den senere tid er begået i Grenaa og omegn.
Ved et indbrud i en villa på Enghavevej i Grenaa er der stjålet et fladskærms-tv, som de fleste tyve går efter. Her kom de ind natten til fredag 10. august efter at have brækket en terrassedør op.
To vilIaer i Åstrupparken har haft tyvebesøg natten til onsdag 15. august. I den ene er der opbrudt en dør til et værksted og stjålet et luftgevær, en nøgle til en motorcykel, en styrthjelm, en pulverslukker og en autoradio. I den anden er der fra en garage fjernet en kasse sodavand med spiritus af mærket Diablo til en værdi af 100 kr. På Gartnervænget har en villa-garage ligeledes haft tyvebesøg samme nat. Her løb de med to kasser tysk dåseøl og fire kasser sodavand. Garageporten var revet op. I Ålsø har der været indbrud i en villa på Kirkesvinget. Her forsøgte tyvene først at opbryde en dør, hvorefter de kom ind ved at brække et vindue op. Udbyttet blev to bærbare computere.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam