Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lærling fra Hammelev dræbt ved bilulykke

Tømrerlærling Jeppe Udsen Pedersen, Hammelevvej 56, Hammelev, som blev dræbt ved en voldsom bilulykke nær Hadsten, var i lære i tømrer- og bygningssnedkerfirmaet Claus Adamsen på Brunhøjvej 1 ved Bønnerup.

Jeppe Udsen Pedersen, der kun blev 20 år, ville være udlært som tømrer til foråret.
Tømrermester Claus Adamsen beskriver Jeppe Udsen Pedersen som en dygtig og vellidt ung mand, som man var glad for i firmaet. Her vil han blive savnet. Jeppe Udsen Pedersen var søn af Randi Udsen og Niels Jørgen Pedersen, Hammelev, og han boede hjemme. Udover forældrene efterlader han en søster, Tanja. To andre tømrerlærlinge på 20 og 16 år fra Grenaa, som var med i ulykkesbilen, blev begge kvæstet. Ulykken skete fredag 10. august om eftermiddagen på Ødumvej mellem Hadsten og Selling. De tre unge var på vej hjem til Grenaa på weekend efter at have været på Håndværkerskolen i Hadsten. Jeppe Udsen Pedersen var forsædepassager i bilen, der førtes af hans 20-årige kammerat fra Grenaa, mens den 16-årige sad på bagsædet.
Fra Hadsten kørte de i østlig retning ad Ødumvej, da deres bil lidt uden for Hadsten stødte frontalt sammen med en modkørende bil. Den førtes af en 52-årig mand fra Randers, der blev kvæstet.
Mens Jeppe Udsen Pedersen blev dræbt på stedet, blev den 20-årige fører af bilen og 16-årige bagsædepassager indlagt på sygehuset. Herfra er de nu udskrevet.
Politikommissær hos politiet i Randers, Brian Voss Olsen, oplyser, at årsagen til ulykken ikke er klarlagt. Man kan ikke udelukke, at den skyldes sygdom hos den 20-årige fører, og dette bliver nærmere undersøgt. På ulykkesstedet er der fartbegrænsning på 70 km/t.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam