Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ba-bu-ba-bu en time i træk

Ba-bu-ba-bu-ba-bu. Sådan lød det næsten konstant en time i træk forleden morgen i Ebeltoft. Mange borgere og turister blev lettere opskræmt af de vedvarende udrykningshorn, der stammede fra to brandudrykninger inden for en time.

Kl. 7.20 blev brandvæsenet i Ebeltoft og politiet kaldt til brand i en villa på Egsmark Høje, og kl. 8.10 lød brandalarmen fra Bøgebjerg.
På Egsmark Høje - bag Vibæk Strandvej - er en villa under opførelse. Her slog håndværkere alarm, da der opstod ild i en dynge affald midt på et betongulv. Ilden var så voldsom, at håndværkene ikke selv kunne slukke den. Fra affaldet bredte ilden sig til nogle nye køkkenelementer, der endnu ikke var pakket ud, og elementerne blev ødelagt. Ellers forvoldte branden en del røgskader i huset.
Politiet i Ebeltoft oplyser, at ilden formentlig er opstået som følge af uforsigtighed med tobaksrygning. Det menes, at en henkastet cigaret, der ikke var slukket, har startet branden i affaldsdyngen.
50 minutter senere blev brandvæsnet kaldt til boligkarréen Bøgebjerg, men det viste sig at være en såkaldt blind alarm. En automatisk brandmelder var gået i gang som følge af en fejl.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam