Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kort ny fra ugen der gik



Stjal havkajak – fra en altan!

Et usædvanligt tyveri har fundet sted på Fuglevænget i Grenaa. Her er der fra en altan stjålet en havkajak til en værdi af 11.000 kr. Den fem meter lange kajak er af fabrikatet Nelo Inuk, og den har et gult dæk og en hvid underside.


A-klassen havde natligt besøg

A-klassen på Åstruphegnet 23 i Åstrup har haft natligt besøg af indbrudstyve, der gik voldsomt til værks. De kom ind ved at afliste en rude i en dør, og i et omklædningsrum opbrød de flere garderobeskabe, men fandt tilsyneladende ikke noget af interesse.
A-klassen hører under Grenaa Ungdomsskole og er for elever, der har haft sociale og skolemæssige problemer.


Sønderjyder skal lytte til Broderen

Onsdag den 22. august holder forfatteren Henning Sørensen, Grenaa, sit erindringsforedrag »Fra mit livs skraldespand« i pensionistforeningen i Gesten i Sønderjylland.


Børn mistænkes for graffitihærværk

En ejendom i Auning har på ny været udsat for graffiti-hærværk. Denne gang er det gået ud over en mur ved Q8-tankstationen i Vestergade. Herpå er der bl.a. skrevet bogstaverne RJ og DJ med sport spraymaling. Politiet oplyser, at man har nogle børn fra lokalområdet i søgelyset som mulige gerningspersoner. Tidligere er der bl.a. lavet graffiti-hærværk på muren ved Super Alta på Mølletorvet i Auning.


Fik selv slukket brand i autocamper

Under svejsning på en autocamper, der stod i et autoværksted på Trekanten i Grenaa, opstod der ild i autocamperen. Brandvæsenet blev tilkaldt mandag 13. august kl. 8.40, men inden brandmandskabet nåede frem, havde medarbejderne i autoværkstedet selv fået slukket ilden.


Stort olietyveri fra landejendom

Et stort olietyveri har fundet sted på en landejendom i Glesborg Bygade ved Glesborg. Fra et tankanlæg i maskinhuset er der stjålet ca. 1.700 liter dieselolie. Man kan ikke umiddelbart se, om tyvene har medbragt egen pumpe til tyveriet, eller man har brugt pumpen på stedet.


Tog dankort fra 88-Ã¥rig kvinde

Under en indkøbstur i Kvickly på Østerallé i Ebeltoft har en 88-årig kvinde fra Ebeltoft fået stjålet sit indkøbsnet. Det indeholdt en pung med mønter og et dankort. Efterfølgende har hun konstateret, at tyven har hævet 12.000 kr. på dankortet. Kriminalpolitiet i Grenaa arbejder med opklaringen.


Ingen computer efter tyvebesøg

Efter et tyvebesøg findes der som regel ikke en bærbar computer i hjemmet. Det gjorde der heller ikke efter et indbrud i en villa på Balevej i Bale ved Ommestrup, hvor beboerne opdagede de ubudne gæsters besøg, da de kom hjem fra ferie. Tyvene kom ind efter at have knust en rude og forsvandt med en bærbar computer, en computerskærm og en DVD-afspiller.


Olietyve skræmt

Alarmen virkede efter hensigten, da tyve forleden brød ind i Ryomgård Fjernvarmeværk på Frederikslundvej 1 for at stjæle olie. Da tyvene sidst på aftenen var ved at opbryde et dæksel til en tank med fyringsolie, gik tyverialamen i gang. Det skræmte tyvene, der stak af uden udbytte.


Ruse-tyveri

Fra en båd, der lå ved Boeslum Strand, er der stjålet tre åleruser og et anker.
Fra en ulåst garage på Nordre Kærvej ved Balle er der fjernet en havetraktor. Den er orange og af mærket Husqvarna CTH-151.


Tyve i dyrehospital stjal frimærker

Det var ikke dyr, men værdier, tyve var ude efter, da de forleden brød ind i Kaløvig Dyrehospital på Randersvej 24 i Følle. De kom ind gennem et vindue på siden af en dør og stjal frimærker for ca. 1.000 kr.


Tyve tog sig god tid

Værdier for mange tusinde kr. blev stjålet ved et indbrud i en villa på Ulvedalsvej i Smouen mellem Rønde og Thorsager.
Tyvene forsøgte først forgæves at opbryde en dør, hvorefter de brækkede et vindue op. De tog sig god tid til at udvælge byttet og forsvandt med et stereoanlæg af mærket B & O, globalknive, smykker, skåle og vaser af mærket Holmegaard samt nogle penge.


Bilkollision på Sivestedvej

En 29-årig kvinde fra Grenaa kom lettere til skade, da to biler kolliderede i krydset Sivestedvej-Dyrhøjvej ved Kolind. Uheldet skete mandag 13. august ved 17-tiden. En bil, ført af en 39-årig kvinde fra Ramten-egnen, kørte ad Sivestedvej og satte farten ned med henblik på at svinge til venstre mod Dyrhøjvej. Herunder blev hendes bil bagfra påkørt af en bil, ført af den 29-årige kvinde fra Grenaa. Hun blev af Falck bragt til behandling på sygehuset i Randers.


Politiet bedt om at finde 14-Ã¥rig

Et forældrepar bad forleden politiet i Grenaa om at opspore deres 14-årige søn, som var stukket af fra hjemmet og havde været væk i længere tid. Politiet fandt ud af, at den 14-årige dreng - uden at give forældrene besked - var taget i Djurs Sommerland for at mødes med sin chat-veninde der. Herefter var han taget med hende hjem og var blevet der nogle dage.


Skræmt væk fra musikcafé

Ukendte tyve forsøgte natten til tirsdag 14. august at få gevinst i Musikcaféen på Byvej 2 i Hornslet, men uden held. Da de var ved at bryde ind kl. 03.55, gik tyverialarmen i gang, og det skræmte dem så meget, at de tomhændede forlod stedet.


Hjem fra ferie til indbrud i villaen

Da en familie på Dådyrvej i Thorsager mandag 13. august vendte hjem efter en kort ferie, opdagede de, at indbrudstyve havde været på besøg. De var kommet ind ved at opbryde et vindue, og de havde stjålet et fladskærms-tv, en DVD-afspiller og en satellit-receiver (modtager).


Tyveri fra tysk turists bil

Politiet har fået endnu en anmeldelse om indbrudstyveri i en turists bil i Ebeltoft-området.
Fra en bil, tilhørende en tysk turist, og som stod på p-pladsen ved Ahl Strand, er der stjålet et navigationsanlæg og en rygsæk med lystfiskerudstyr. Indbruddet skete tirsdag 14. august mellem kl. 14 og 18.30, og tyven slog flere bilruder ind.


God vagthund stoppede tyv

En god vagthund var årsagen til, at en tyv blev stoppet i sit forehavende på Ballevej ved Koed.
Ved 02-tiden om natten begyndte hunden i villaen pludselig at gø ganske voldsomt, og da beboerne stod op, opdagede de, at nogen havde forsøgt at afliste en rude til huset. Ellers var der ingen spor af den flygtende tyv.


PÃ¥ restauration trods forbud

Selv om en ung mand fra Grenaa tidligere havde fået meddelt forbud mod at komme på en restauration i Grenaa, indfandt han sig der alligevel. Natten til søndag 12. august »sneg« han sig ind på restaurationen i selskab med flere andre, men blev opdaget. Politiet tilkaldtes, og manden blev bortvist fra stedet. Han kan nu vente et større bødeforelæg.


Jagt efter værdier i lastvognstrailere

I stigende grad har tyve i Grenaa udset sig parkerede lastvognstrailere som mål for indbrud.
Der begås flere og flere af den slags indbrudstyverier i denne tid, og forleden gik det ud over syv af vognmandsfirmaet Gert Sviths lastvognstrailere, som stod på Rugvænget i Grenaa. De blev alle opbrudt, og fra dem er stjålet GPS-navigationsanlæg, mobiltelefoner, cd'ere og forskelligt værktøj.


Undervisnings-midler stjålet

Kommunens bygning på Langagervej ved Hammelev har haft besøg af indbrudstyve, der kom ind efter at have knust en rude i en dør. De stak af med en DVD-afspiller og en videoafspiller, som bruges i undervisningen på stedet.


Klippede hegn op – krondyr slap ud

Hærværk var årsagen til, at seks tamme krondyr forleden slap ud i skoven ved Sostrup nær Gjerrild. Onsdag 15. august mellem kl. 15 og 16.10 klippede ukendte gerningsmænd vildthegnet op, og krondyrene kunne løbe ud af indhegningen.


Tyve tømte is- og pølsebod

Pølse- og isboden på Voer Færgevej i Hevring blev forleden tømt for varer. Efter lukketid brød ubudne gæster ind og tog fem kg pølser, 25 kg is til vafler og tre kasser sodavand. Det hele har en værdi af ca. 1.500 kr. På Allingåbro Skole havde tyve ikke held til at komme ind. De søgte forgæves at afliste en rude på halvanden x halvanden meter.


Stjal udstillet båd i åbningstiden

En båd til en værdi af 5.500 kr. er i åbningstiden stjålet fra en udstilling ved forretningen Lindberg Sport-Fritid på Havnevej 1 i Ebeltoft. Der er tale om en to meter lang helt ny gummibåd med trælamelben af mærket Aqua Quick, model SS 22. Den er grå og blåfarvet. Fra en båd, der lå i Skødshoved Bro Jollehavn, er der stjålet to sæder fra en speedbåd. De er simpelthen skruet af.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam