Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

50-årig får for anden gang beslaglagt bil

En 50-årig mand fra Kolind-egnen er ikke til at stoppe i bilkørsel, selv om han talrige gange har fået forbud mod at køre. Nu har han for anden gang fået beslaglagt en bil af politiet i Grenaa på grund af gentagne ulovlige kørsler med spiritus i blodet.

Senest blev han stoppet af politiet, da han fredag 10. august kl. 17.50 kørte i bil ad Tyvhøjvej ved Dolmer, og politiet skønnede ham så påvirket, at han blev sigtet for spirituskørsel. Den 50-årige mand beskrives som en gammel kending af politiet, idet han adskillige gange er dømt for spirituskørsel og har fået frakendt førerretten for bestandig. Men det er han åbenbart ligeglad med. Han fortsætter med at køre.
Efter turen til Dolmer tog politiet det drastiske skridt at beslaglægge hans bil på grund af de gentagne spirituskørsler. Vicepolitikommissær hos politiet i Grenaa, Anders Villumsen, oplyser, at det ikke er første gang, politiet beslaglægger en bil, som den 50-årige har kørt ulovligt i.
Det er tidligere sket. Beslaglæggelsen af bilen vil nu blive forelagt for retten, der skal tage stilling til, om politiets beslaglæggelse er i orden. Er den det, vil bilen blive konfiskeret til fordel for statskassen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam