Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pitstop i Grenaa forvandles til et moderne mekka for sport og spil

Folk med lidenskab for sport og spil går gyldne tider i møde i Grenaa. Pitstop i Østerbrogade 6 er ved at blive moderniseret og udvidet, så man om kort tid kan tilbyde helt nye faciliteter og ny underholdning for kunderne.


Der er endnu ikke så meget at fotografere ved Pitstop i Østerbrogade, fordi håndværkerne er i fuld gang med det omfattende ombygningsarbejde. Her ses medejer Glenn Simonsen uden for den nye café ud mod Åbyen. Fredag 31. august skal alt være klar til receptionen.
Af Mogens Q. Sloth

Pitstop er i gang med en meget omfattende renovering af alle lokaler og en udvidelse. Den omfattende ombygning sker på grundlag af et helt nyt koncept fra Dansk Automat Spil A/S. Et koncept, som hedder Pitstop Sportsbar, og det er et sådant, Grenaa nu får som den fjerde by i landet.
Medindehaver af Pitstop og Grenaa Bowlingcenter, Glenn Simonsen, oplyser, at forretningens nye navn bliver Pitstop Sportsbar-Bowlingcenter. Navneskiftet finder sted fra fredag 31. august, hvor hele det store ombygningsabejde, som nu er i gang, bliver færdig. Dette markeres med en reception om eftermiddagen.
Blandt nyhederne bliver to kæmpe tv-skærme på 82 tommer, hvor al sport, der vises i tv, kan ses. Tidligere har man kun haft én storskærm. Som noget nyt bliver der indrettet lædersofa-miljøer, hvor grupper kan sidde og hygge sig ved fladskærme og få linket de udsendelser, som de ønsker. Bl.a. bliver man i stand til at vise tre forskellige fodboldkampe på samme tid. Den nye sportsbar kommer til at indeholde to billardborde, to pool-borde, et elektronisk dartspil og Nintendo wii på storskærm.
– Vi kan tilbyde meget varieret underholdning, og med vore tilbud appellerer vi til alle mellem 14 og 80 Ã¥r, siger Glenn Simonsen.

Bygger café

Samtidig sker der udvidelser på tre områder. Der bygges en sommercafé på ca. 40 kvadratmeter, og i spillehallen udvides der fra 20 til 40 spillemaskiner.
Parkeringspladserne rundt om ejendommen indskrænkes, og i stedet anlægges der en ny p-plads syd for bygningen.
Om baggrunden for det store projekt siger Glenn Simonsen:
– Vi følte, at der skulle ske noget nyt, og vi tror pÃ¥, at det nye koncept med Pitstop Sportsbar i et unikt og tiltrækkende miljø er fremtiden inden for sport og spil. Det er i hvert fald ikke set før her pÃ¥ egnen.
Glenn Simonsen ejer forretningen sammen med sin hustru, Rita Simonsen, og Ole Fast. De er meget spændte på alt det nye, og det er deres mange stamkunder også.
Konceptet med Pitstop Sportsbar placeres som udgangspunkt ellers kun i det, som Dansk Automat Spil A/S kalder større byer, men ejerne af Pitstop i Grenaa tror på deres satsning på grund af den stigende lokale interesse for spil.
– Vi kan mærke, at der sker rigtig meget pÃ¥ markedet, og at der er fremgang i næsten alle spil. Bl.a. oplever spil pÃ¥ heste en stigende interesse, siger Glenn Simonsen, der selv er »bidt af« hestevæddeløb. Han oplyser, at der til den seneste VM-boksekamp med Mikkel Kessler var ca. 400 gæster, og mindst lige sÃ¥ mange ventes til Kesslers næste VM-kamp.

Også ny facade

På grund af ombygningen blev Pitstop delvis lukket 23. juli, og søndag 19. august lukkede man helt for at give håndværkerne plads til ombygningsabejdet. Der er tale om en totalrenovering af alle lokaler med nye gulve, lofter og vægge og nyt inventar over det hele. Der kommer også en ny facade. Hvad det hele koster, ønsker ejerne ikke at oplyse.
Det eneste, der ikke bliver berørt, er bowlinghallen med de otte baner.
I øvrigt er det første gang, at konceptet med Pitstop Sportsbar gennemføres i en allerede eksisterende forretning.
Bowlingcentret i Grenaa blev etableret i 1994. Der er 15 medarbejdere i Pitstop Sportsbar-Bowlingcenter, der fra forvandlingsdagen 31. august får udvidede åbningstider. Fra mandag til torsdag bliver der åbent til kl. 23, fredag og lørdag til kl. 01 og søndag til kl. 21. Er der live-fodboldkampe i gang sidst på aftenen, bliver disse dog ikke afbrudt.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam