Fra og med fredag den 7. september kan Grenaa Kino byde biografgængerne pÃ¥ Grenaa-premiere pÃ¥ den nye franske film om Edith Piaf’s liv og levned, »Spurven – La Vie En Rose«.
 Fra på fredag den 7. september kan man opleve Marion Cottillard i glansrollen som Edith Piaf i filmen »Spurven«.
|
Fra Paris’ barske og kummerlige gader til det strÃ¥lende rampelys i New Yorks mest glamorøse koncerthaller. Edith Piafs liv var en konstant kamp for at synge og overleve, at leve og at elske.
Hun voksede op i dyb fattigdom, omgivet af ludere og alfonser, men hendes magiske stemme gjorde hende til stjerne på begge sider af Atlanten. Hendes lidenskabelige affærer og venskaber med tidens største navne - Yves Montand, Jean Cocteau, Charles Aznavour, bokseren Marcel Cerdan, Malene Dietrich - gjorde hende landskendt ligesom hendes uforglemmelige live-optrædener og smukke fortolkninger af sange gjorde hende berømt over hele verden: La Vie en Rose, Milord, Hymn to Love og mange flere.
Filmen fortæller livshistorien om Edith Piaf (Marion Cotillard), Spurven, som hun blev kaldt, og giver et sjældent blik ind i en usædvanlig kvindes hjerte, fra barndom til berømmelse, fra triumf til tragedie, fra Belleville til New York.
Da hun ligger på sit dødsleje, passerer livet langsomt revy, og det er ikke kun de glade minder, den kun 47-årige Edith genoplever, selvom hun kæmper for at holde tankerne borte. I et tilbageblik ser vi, hvordan hun som lille pige går på gaden med sin mor (Clotilde Courau), der levede af at synge for folk i det fattige Belleville kvarter i Paris. Men moderen er drikfældig, og da faderen (Jean Paul Rouve) kommer tilbage fra 1. verdenskrig, tager han den forkomne og misrøgtede Edith med sig og efterlader hende for en stund hos farmoderen, der driver et bordel i byen. Og selvom farmoderen ikke er specielt elskelig, er der alligevel hjertevarme blandt de prostituerede på bordellet, særligt hos den gode Titine (Emmanuelle Seigner), som knytter sig til Edith. Men efter en tid kommer faderen igen tilbage for at hente Edith, og efter nogle år med et omrejsende cirkus er han tilbage i Paris som gadeakrobat sammen med Edith. Det er her Edith og faderen opdager hendes fantastiske stemme.
Da Ediths berømmelse er på sit højeste i Frankrig, tager hun med sin trofaste stab anført af manageren Louis Barrier (Pascal Greggory) til New York for at synge på det berømte Olympia. Og da den mest toneangivende kritiker giver hende medvind, ligger verden for hendes fødder. I New York møder hun også bokseren Marcel Cerdan (Jean-Pierre Martins), som hun forelsker sig i. Han bokser sig til et verdensmesterskab, og for en stund lever de »det søde liv« sammen i New York. Men Marcel er gift og har sin familie i Marokko. Da han alligevel til sidst beslutter sig for at forlade sin familie og leve sammen med Edith, vil skæbnen, at hans fly styrter ned - på vej til hende i New York. Edith kan ikke komme sig over sorgen, og hendes narkotikamisbrug starter for alvor...
Men med en indædt stædighed og vilje til livet og til sangen, kæmper Edith sig ud af sorgen og videre i livet med flere sorger, glæder, bekymringer end noget almindeligt menneske. Hun er på en gang utrolig sårbar og alligevel tilsyneladende usårlig med sin barske tone. Men et er sikkert: Hun er parat til at ofre hvad som helst for sin kunst...
Kilde: Grenaa Bladet
sof