Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny dato for billetsalg til GAT-farce

Grenaa Amatørteater (GAT) er klar med efterårets forestilling »Ægtemand på deltid«, en farce af Ray Cooney.


John Smith (Søren Kastrup) er en almindeligt udseende lille mand. Taxachauffør, som gerne vil alle det godt. Især begge koner! Han er rent faktisk bigamist og lever lykkeligt med det, lige til den dag, hvor han for at redde en ældre dame fra et overfald, bliver mishandlet af forbryderne. Det gør ham lettere groggy, men hvad værre er - det ødelægger hans tidsplan, så begge koner bliver nervøse og henvender sig til politiet. Han gør sit bedste - og det er ikke så lidt.
Men hvad hjælper det, når man bliver udråbt til helt og får sit billede på avisens forside?
Forestillingen har alt hvad man kan ønske sig af forviklinger, sjove indfald og fuld fart. Det er en forestilling som kræver en utrolig timing af skuespillerne, hvilket Grenaa Amatørteaters skuespillere nu i 3 måneder har øvet sig på 2 gange om ugen. Udover Søren Kastrup i hovedrollen som John Smith, ses Betina Andersen i rollen som den ene af hans koner, som den anden kone ses Gitte Jensen. Udover det medvirker i øvrigt Jens Smed, Ingolf Olsen, Sven-Erik Schmidt, Torben Hansen og Lars Ravn. Sidstnævnte er også Instruktør på stykket, sammen med Klaus Dahlin.
Som noget nyt kan man i år købe smørrebrød, der kan nydes inden forestillingen går i gang. Amatørteaterets bar holder selvfølgelig åbent, så der bliver mulighed for at købe drikkevarer til maden. Ønsker man ikke spisning, men bare se forestillingen, er dette også muligt.
Datoen for billetsalget er ændret i forhold til det udmeldte i Kulturhusets efterårsprogram, det er rykket en dag frem, så det ikke kolliderer med et arrangement i Kulturhuset Pavillonen. Billetsalget starter onsdag den 12. september 2007 kl. 18.00 - 20.00.
Billetprisen er kr. 75,- og smørrebrødet kr. 20,- pr stk. som bestilles ved billetsalget.
På billedet ses Ingolf Olsen, Gitte Jensen og Jens Smed i en scene fra »Ægtemand på deltid«.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam