Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs Friskole fylder 25 år

Norddjurs Friskole på Lergravsvej i Grenaa kan denne sommer fejre sit 25 års jubilæum. Det sker ved en fest på skolen her i september. Alle nuværende og tidligere elever, ansatte og forældre er inviteret.

Der vil være taler og elevoptræden samt konkurrencer. En af talerne vil være den nye skoleleder, Jørgen Fønss Bach, som blev ansat i sommer. På den måde markerer festen også hans nye tiltræden. Eleverne vil udsmykke skolen med plakater, billeder og film om skolens fortid, nutid og fremtid. Skolen blev i 1982 grundlagt i Kastbjerg af en gruppe entusiastiske forældre. Allerede få år senere var den vokset så meget, at pladsen blev for trang, og der blev søgt om tilladelse til at udvide i Kastbjerg. Det blev afvist af kommunen, som foreslog Norddjurs Friskole at bygge i Glesborg i stedet. Det var skolen ikke tilfreds med, og man undersøgte andre muligheder for placering. Allerede på det tidspunkt var pladsmanglen så stor, at de ældste klasser havde til huse på Østergade i Grenaa.
I 1990 flyttede Friskolen med alle sine elever ud på Lergravsvej, hvor den også ligger i dag. Allerede i 1992 blev der udvidet med blandt andet en sal og værksteder. Det holdt så i 10 år til den næste udvidelse fandt sted i 2002: En udvidelse af salen og indskolingen. I 2006 blev et nyt stort hus til overbygningen samt en musik- og multisal føjet til. Norddjurs Friskole har nu 189 elever, og der er, lige nu, plads til dem alle.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam