Omkring 10 minutters kørsel nord for Grenaa ligger gården »Pilegaard«, hvor familien Olsen opdrætter over 50.000 af fremtidens flæskestege, og d. 16. september, når de sammen med fem andre gårde i Østjylland hold Åben gård, håber de, at en masse mennesker vil kigge forbi.
 Her ses næsten hele familien på Pilegaard nord for Grenaa, der inviterer til Åben gård på søndag. De små er Daniel på 10, der sidder på hesten bagerst, Julia på 6 år tv., Villads på 3 år foran på hesten, og Viktor på 1 år i armene på Thomas.
|
Thomas Olesen og hans far driver en moderne svinefarm, mens Jytte passer parrets fire børn, huset, haven, hestene, kaninen og marsvinet. Kattene passer derimod stort set sig selv.
Fremtidens flæskestege tager en stor del af Thomas’ tid, for de skal passes grundigt, men moderne teknologi gør livet lidt nemmere. Alle de voksne grise har en chip i øret, en sÃ¥kaldt »transponder«, og ved hjælp af chippen kan Thomas styre fodermængden for hver enkelt gris via sin computer.
– Grisene mÃ¥ hverken være for tykke eller tynde, og det opnÃ¥r man ved transponder-fodring, for der kan være mere præcis med sin fodring, siger Thomas Olesen.
Grisene går løst rundt i staldene, undtagen når de lige har faret - eller født - så ligger de på rad og række, mens de små lyserøde grise ivrigt dier, eller ligger og varmer sig under det røde lys.
De løsgående grise bliver fodret via nogle foderautomater, hvor der kun er plads til en gris. Automaten registrerer chippen, og kan læse, hvilke instrukser om fodring, Thomas har givet til den enkelte gris. Mere foder hvis de er for tynde, mindre hvis de er for fede.
– Det er mere pÃ¥ naturens præmisser, siger Thomas om løsdrift systemet. Grisene gÃ¥r i flokke - nogle gange pÃ¥ over 100 grise. Det er ikke altid nemmere, og der er ogsÃ¥ ulemper.
– Ulempen er, at de svage søer i flokken ikke klarer sig helt sÃ¥ godt, men jeg er sikker pÃ¥, at de oplever større velfærd, siger Thomas.
Transponderen klarer ikke kun fodringen. Den sørger også for, at grisene bliver separeret fra flokken, hvis de for eksempel skal over i farestalden. Hvis grisen har spist den mængde foder, som de har fået tildelt, skal de andre grise nok få den skubbet ud af boksen, så de selv kan komme til. I griseflokken er der selvjustits. Samlet opdrætter gården ca. 12.000 smågrise, men feder kun omkring 5.000 færdigt til slagtning. Flere er der ikke plads til, selvom Thomas gerne ville fede alle sine grise op.
Flæskesteg uden plastik
Hos Jytte og Thomas ryger der ikke meget svinekød i indkøbsposen, som er pakket i plastik. Familien spiser mellem tre og fire af deres egne slagtesvin om året, der hvert vejer omkring 80 kg. i slagtet tilstand, og de nyder det.
– Vi ved hvordan dyrene har haft det, og det er der mange der efterspørger i dag, og det er jo det folk kan komme og se, nÃ¥r vi holder Ã…ben gÃ¥rd, siger Jytte.
– Her ved vi da i hvert fald hvad det er, og hvor gammelt det er. Det gør jo heller ikke noget, at man kan smage, hvordan ens egne grise smager, fortsætter hun.
De spiser svinekød 3-4 gange om ugen, og en del af deres pålæg kommer også fra deres egne gris. Pålægget bliver dog lavet hos slagteren.
– Vi spiser i hvert fald mere varieret svinekød end andre. Vi spiser for eksempel skanker og bruger benene til at koge suppe pÃ¥, fortæller Jytte videre om deres forbrug.
Jytte bruger ikke meget tid på at passe grisene, men det er på grund af hende, at de har en hest og en pony, der trasker rundt og gumler på græs foran gården.
»Pilegaard« finder man på adressen Strandagervej 6, 8500 Grenaa. Også på gården »Frøholm«, Rougsøvej 186, 8950 Ørsted, er der Åben gård denne søndag den 16. september.
Kilde: Grenaa Bladet
sof