Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Politigård nu lukket om aftenen og om natten

En milepæl i Grenaa Politis historie blev sat, da det mandag den 3. september var en kendsgerning, at politigården i Grenaa ikke længere er døgnåben. Hele vagthavende-funktionen er flyttet til Århus, og den lokale politigård er kun åben inden for normal arbejdstid.


Grenaa Politigård er nu ikke længere døgnåben. Man kan kun få personlig ekspedition mellem kl. 8 og 15.30 på ugens fire første dage, og fredag lukkes der allerede kl. 15. Uden for politigården er der en trykknaptelefon, hvor man uden for åbningstiden kan komme i forbindelse med vagthavende i Århus og meddele sit ærinde.
Af Mogens Q. Sloth

Lukningen af Grenaa Politigård i aften- og nattetimerne er et led i den landsomfattende politireform, hvor 54 politikredse er blevet til 12. Grenaa Politikreds blev nedlagt som selvstændig politikreds den 31. december 2006, og Norddjurs og Syddjurs kommuner blev den 1. januar en del af Østjyllands Politi, der har Århus som hovedpolitistation. De omfattende lokale strukturændringer og omorganiseringer inden for politiet er således for alvor slået igennem efter lang tids planlægning og hundredvis af møder.

Henvist til trykknaptelefon

De to store ændringer er, at Grenaa Politigård ikke længere har døgnbetjening af borgerne, og at vagthavende politiassistent nu sidder i Århus døgnet rundt.
På Grenaa Politigård er åbningstiderne nu følgende: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 8 til 15.30 og fredag fra kl. 8 til 15. Kommer man til politistationen på Vestre Skovvej efter dette tidspunkt, vil der være lukket, og der er ingen personer til at tage sig af anmeldelser. I stedet er der uden for politigården en trykknaptelefon, hvor man kan få forbindelse med vagthavende politiassistent i Århus. Denne vil så foretage de nødvendige dispositioner ud fra den konkrete sag.

Kan ringe helt som normalt

Leder af Lokalpolitiet i Grenaa, vicepolitiinspektør Michael Henningsen, oplyser, at man som normalt kan ringe til Grenaa Politis telefonnummer hele døgnet og indgive anmeldelser eller andet. Efter normal åbningstid i Grenaa omstilles telefonerne automatisk til Århus.
Lokalpoliti-lederen i Grenaa frygter ikke, at Århus-politifolks manglende lokalkendskab til forholdene på Djursland kan blive et problem, når en borger fra f.eks. Grenaa ringer med en anmeldelse.
– Den vagthavende i Ã…rhus kan ved telefonopkald se, hvor borgeren ringer fra. Der kommer automatisk et kort op pÃ¥ en skærm, sÃ¥ politimanden er klar over, hvilket omrÃ¥de der er tale om. Gennem flere Ã¥r er alarm-opkald fra Djursland til 112 gÃ¥et direkte til Alarmcentralen i Ã…rhus, og dette er forløbet fint, siger vicepolitiinspektør Michael Henningsen.
Tidligere har Grenaa Politi som en forsøgsordning haft vagtfællesskab med Århus Politi fire nætter om ugen.

Det samme antal patruljevogne

Vicepolitiinspektør Michael Henningsen oplyser, at der efter strukturændringerne stadig vil være det samme antal patruljevogne til rådighed på Djursland som hidtil. De vil køre i området døgnet rundt og hurtigt kunne dirigeres til de steder, hvor »det brænder på«.
Hos Østjyllands Politi i Århus oplyser chefpolitiinspektør John Jacobsen, at man venter sig meget af et nyt såkaldt flådestyringssystem, som engang i 2008 skal installeres på vagtcentralen i Århus. Via dette IT-system vil de vagthavende politiassistenter hele tiden på en skærm kunne se, hvor patruljevognene befinder sig i politikredsen, og dette giver et bedre overblik over de ressourcer, der er til rådighed. Dette system er for tiden på prøve hos Odense Politi.

Politichef: – Ikke dÃ¥rligere betjening

Chefpolitiinspektør John Jacobsen understreger, at politibetjeningen af borgerne på Djursland ikke vil blive dårligere, selv om Grenaa Politigård har mistet sin status med døgnbemanding.
– Politiet vil stadig være lokalt forankret og tæt pÃ¥ borgerne i dagligdagen. Der vil hele tiden være kørende patruljevogne i omrÃ¥det - ogsÃ¥ i aften- og nattetimerne. PÃ¥ sigt er det vores mÃ¥l at fÃ¥ et mere synligt politi, hvor flere betjente gÃ¥r fra administrative til operative opgaver, siger John Jacobsen.
Han nævner i den forbindelse, at nogle af de politifolk, der har været vagthavende, bl.a. vil blive brugt som »ledere på hjul ude i marken«, hvor de kan koordinere politiindsatsen ved større operative opgaver i hele kredsen. Noget, som han mener er en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Nul orientering til borgerne

Det var ved en tilfældighed, at Grenaa Bladets redaktion forleden erfarede, at Grenaa Politigård nu er lukket aften og nat, og at den vagthavende i Århus nu styrer tropperne døgnet rundt.
Det kan undre, at Østjyllands Politi ikke har fundet anledning til at orientere de godt 80.000 borgere på Djursland om dette store skridt - hverken i form af annoncer eller ved udsendelse af pressemateriale. Til dette spørgsmål siger chefpolitiinspektør John Jacobsen, Østjyllands Politi i Århus:
– Det har hele tiden været en del af politireformen, at døgnbemandingen i Grenaa skulle forsvinde i løbet af 2007, hvilket tidligere har været offentliggjort. Politibetjeningen kører videre som hidtil - blot i en anden struktur. Borgerne pÃ¥ Djursland kan ved telefonisk henvendelse fortsat blive betjent døgnet rundt, patruljevognene kører ud som normalt, og folk vil formentlig ikke mærke noget til ændringerne, siger John Jacobsen.
Politiledelsen i Århus er godt klar over, at noget af det, politiet fremover vil blive målt på i Grenaa og på Djursland, er responstiden. Det vil sige, hvor hurtigt politiet er fremme ved alvorlige ulykker og forbrydelser.

Samlet beredskab

Beredskabet (døgntjenesten) skal overordnet klare alle hastende, politimæssige opgaver, og personalet fra beredskabet vil døgnet rundt rykke ud fra Grenaa, Århus og Randers. Der er tale om et samlet beredskab for hele Østjyllands Politi, og de enkelte enheder kan efter vagtcentralens dispositioner sendes til opgaver i hele kredsen - uanset fra hvilken politigård de rykker ud. Derved sikres en fleksibel anvendelse af de samlede beredskabsmæssige ressourcer i hele kredsen.

Ekspertise samles

Chefpolitiinspektør John Jacobsen understreger, at den nye politistruktur giver mulighed for at samle ekspertisen, når større sagskomplekser skal opklares. Hvis der f.eks. på Djursland er en større narkotikasag med mange sigtede, alvorlige sædelighedssager, en større sag om økonomisk kriminalitet eller organiseret kriminalitet, kan Lokalpolitiet i Grenaa altid få hjælp fra Østjyllands Politi i Århus. Her er der etableret specialiserede efterforskningsafdelinger, som overalt i politikredsen løser opgaver, som er særligt alvorlige eller komplicerede, og som det tager lang tid at undersøge.
Her i sommer har Lokalpolitiet i Grenaa således fået hjælp til opklaring af to meget alvorlige voldtægtssager i Gjerrild og Fjellerup.
Efterforskningsafdelingerne i Århus med særlig ekspertise, som Lokalpolitiet i Grenaa kan trække på, er opdelt i følgende fire sektioner: Personfarlig kriminalitet (vold), økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og teknisk efterforskning.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam