Onsdag d. 3. oktober Grenaa Produktionsskole igen vilde i varmen for at gøre flest mulige mennesker glade på Norddjursland.
Det er 5. gang skolen afholder Gør Glad Dag. Af tidligere glade projekter kan nævnes: Pølsehorn i læssevis til Åstrup Idrætsforening, Vestre Skole har fået renoveret og malet, Åge i sommerhuset har fået gravet og lagt skærver, Naturlegepladsen fik sidste år lavet en fortællestol, Afrika-flokken var ude for at fortælle om Tanzania, Der blev hygget om Posthavens beboere, Mellemgården fik revet et skur ned, Historisk Værksted var ude at lave bål i børnehaver, Der blev bygget en bus af træ i Skovbørnehaven, og rigtig mange private personer har nydt godt af Grenaa Produktionsskoles glade unge de sidste år.
»Gør Glad Dagen« er et tilbud til alle om at få gjort et stykke konkret arbejde - kvit og frit. Produktionsskolen leverer arbejdskraften, mens man selv betaler eventuelle materialer.
For at komme i betragtning til at få udført et glad stykke arbejde, skal man bare henvende sig til Grenaa Produktionsskole senest onsdag d. 19. september pr. email (adm@gpskole.dk), ved at ringe (86327066) eller ved at sende et brev, hvor der bliver agiteret kraftigt for, at det netop er dig, der skal gøres glad. Skolen melder tilbage til alle uanset, om man er blandt de heldige, der får besøg af glade folk eller ej.
Kilde: Grenaa Bladet
sof