Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tyve jager udstyr til ny tandlægeklinik

Det var to indbrud lidt udover de sædvanlige, som forleden blev begået i Glesborg. Tyvene gik nemlig udelukkende efter dyrt tandlægeudstyr i forbindelse med indbrud i Tandlægehuset på Gammel Rimsøvej 23 i Glesborg og i tandlægeklinikken på Glesborg Skole i Glesborg Bygade 81.

I alt menes der at være stjålet udstyr for ca. 400.000 kr. Hvem, der står bag, ved det lokale politi endnu ikke. En teori er, at det kan være en bande fra et østeuropæisk land, der har fået ordre på i Danmark at skaffe udstyr til en ny eller allerede eksisterende tandlægeklinik.
I Tandlægehuset på Gammel Rimsøvej kom tyvene ind ved at opbryde et vindue natten til søndag 16. september. Fra klinikken stjal de en digital røntgencensor, to stk. autoklaver og andet tandlægeværktøj og -udstyr til en samlet værdi af ca. 300.000 kr.
Næsten sikkert er det, at det var samme tyvebande, der samme nat brød ind i tandlægeklinikken på Glesborg Skole. Her blev der stjålet boremaskiner, motorer og andet værktøj til en ikke opgjort værdi.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam