Der bliver begået flere og flere meningsløse ødelæggelser på Grenaa-egnen - især i weekender, hvor listen over hærværks-anmeldelser kan være lang, og det er et uvæsen, som politiet gerne vil gøre en øget indsats for at bekæmpe.
Af Mogens Q. Sloth
– Hærværk er en adfærd, som skal bremses, og det vil vi gÃ¥ i teten for. Men for at kunne opklare de mange sager har vi behov for hjælp fra borgere, der mÃ¥ske har oplysninger af værdi for efterforskningen, siger vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi i Grenaa, Ken Glavind.
I weekenden 14.-16. september anmeldte tre bilejere i Grenaa hærværk. På Klitvej ved havnen blev venstre fordæk på en varebil skåret op, formentlig med en kniv, og en lang stige, der bruges til vinduespolering, blev knækket. På Havnevej blev både siderude og bagrude på en personbil knust, og der var lavet en bule i taget. På p-pladsen ved Thykiersvej blev højre forreste siderude på en personbil knust, og der var en bule i højre fordør. På Høgevej så nogen sig gale på en Mazda-personbil og knuste begge baglygter på den. Det skete natten til tirsdag 18. september. På Chr. Winthers Vej er der knust en termorude i en hoveddør til en af opgangene.
Sten mod bilruder
Også på det øvrige Djursland er hærværk blevet et stigende problem. Her de seneste anmeldelser:
På Kastanie Allé i Trustrup blev der natten til søndag 16. september kastet flere sten mod to lastvognes forruder. Den ene rude blev knust og den anden beskadiget. På Nordre Strandvej i Ebeltoft har nogen moret sig med at kaste sten mod en parkeret stationcar, og det resulterede i, at venstre siderude blev knust. På Banevej ved Hornslet Station gik det hårdt ud over en parkeret personbil. Vinduesviskerne på bagruden blev brækket af, og vinduesviskerne på forruden blev også rykket i stykker. På bagklappen lavede de ukendte gerningsmænd en 25 cm lang ridse.
Også ved Ryomgård Station har hærværksfolk været på spil. Her er der knust en informationstavle natten til tirsdag 18. september.
Kilde: Grenaa Bladet
sof