Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

71-årig mand sigtet for spiritus-kørsel

Det er især spritbilister, bilister uden kørekort og unge på ulovlige knallerter, som politipatruljerne afslører ved daglige kontroller på de lokale veje.

Dette fremgår af den seneste uges rapportbunke på Grenaa Politigård. En 59-årig mand fra Trustrup kan vente en fængselsstraf efter en køretur i en varebil, hvor han var uheldig at møde politiet på Askhøjvej i Albøge nær Trustrup. Ifølge politiet var han påvirket af spiritus, og udover spritkørsel blev han sigtet for at have kørt, selv om han er frakendt førerretten. På Østerbrogade i Grenaa blev en 31-årig mand fra Ørum-egnen lørdag 15. september om aftenen standset i sin bil ved en rutinemæssig kontrol. Han blev sigtet for både spritkørsel og kørsel i kørekortets frakendelsestid. En 71-årig mand fra Grenaa var ifølge politiet for påvirket til at køre bil, da han onsdag eftermiddag blev stoppet af en patrulje på Villersøvej ved Dalstrup. Pensionisten må nok vinke farvel til kørekortet. En 51-årig mand fra Tyskland blev sigtet for spirituskørsel efter at være blevet standset på Ebeltoftvej mellem Tirstrup og Ebeltoft. Det var fredag 14. september sidst på aftenen. En 18-årig mand fra Odder kørte natten til lørdag 15. september i bil rundt i Grenaas gader uden kørekort. Ved en ransagning af hans bil fandt politiet 18 gram hash, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
I Glesborg Bygade blev en 55-årig mand fra Glesborg afsløret i at køre personbil uden kørekort. Det har han ikke generhvervet efter en tidligere frakendelse. To unge er noteret for at have kørt på knallerter, der var konstruktivt ændret. Det var en 16-årig mand fra Grenaa, som blev stoppet på hovedvej 16 ved Skærvad, og en 17-årig mand fra Bønnerup, som mødte politiet i Østerbrogade i Grenaa.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam