Stor og ægte var gensynsglæden, da 37 Grenaa-studenter fra 1967 mødtes til 40 års studenterjubilæumsfest på gymnasiet lørdag den 8. september. Det blev en aften og nat, hvor mange minder fra 60'erne blev genopfrisket, og hvor det nostalgiske var i fokus.
 37 1967-studenter og to lærere fra dengang samlet til 40 års jubilæumsfest på Grenaa Gymnasium på en solbeskinnet septemberdag. (Foto: Fotograf Hans Mogensen, Grenaa).
|
Af Mogens Q. Sloth
En del var endog meget overrasket over, at de ikke umiddelbart kunne genkende nogle af de gamle klasse- eller studenter- kammerater efter fire årtier, mens andre lignede sig selv fra dengang.
I festsalen bød formanden for jubilarernes festudvalg, Per Istrup (souschef hos UU Djursland), og lektor Jørgen Lolle velkommen. Jørgen Lolle fortalte om gymnasiets historie og udvikling fra 1961 til i dag, og jubilarerne, der nu alle er omkring 60 år, fik en rundvisning på gymnasiet.
Studenterjubilarerne var glade for, at de kunne få lov at holde festen på selve gymnasiet, der har betydet så meget for dem, og snakken gik meget livligt hele aftenen i en god og hyggelig atmosfære med 60'er musik som baggrunds-akkompagnement. Det var herlige og berigende gensynstimer med gode, gamle ungdomsvenner, som aldrig bliver glemt.
Selv om det er over 40 år siden, er gymnasieårene en periode, som er prentet tydeligt i alles erindring, fordi den var med til præge dem både kundskabsmæssigt og personligt og var med til at bane vejen for livskarrieren.
To af de tidligere lærere deltog i festen. Det var de pensionerede lektorer, Finn Obel og Knud Schou-Jørgensen, der havde taget turen til deres gamle arbejdsplads. Finn Obel talte om sine tidligere kolleger på gymnasiet, mens Schou-Jørgensen bl.a. underholdt med anekdoter.
Da arbejderbørn også blev studenter
Ved dimissionsfesten i 1967 holdt Per Askholm Madsen talen for studenterne, og 40 år efter var Per Askholm Madsen, der nu er sygehusdirektør i Vejle, også udpeget til at holde festtalen. Han sagde, at et af de typiske træk for 60'erne var, at børn af landmænd, småhandlende og arbejdere nu også blev studenter, mens det tidligere fortrinsvis var børn af akademikere og direktører.
– Vi blev skabt af velfærdssamfundet og var med til at opbygge det, og de fleste af os blev ansat og er stadig i den offentlige sektor. Nu er vi ved at være i »reparationsalderen«, men hvem skal passe os, nÃ¥r vi bliver gamle? Næste generation vil ikke ansættes i den offentlige sektor - nej, de vil arbejde inden for marketing og salg, sagde Per Askholm Madsen bl.a. i sin tankevækkende tale.
Kom helt fra Madrid
Årgang 1967 var det fjerde hold studenter, der blev dimitteret fra Grenaa Gymnasium, og 74 fik studenterhuen. Siden er to døde. Til 40 års jubilæumsfesten kom en af de 37 deltagere helt fra Madrid. Det var Birte Secher, der stammer fra Grenaa. Den nok mest kendte person fra studenterholdet, skuespilleren Ole Thestrup, havde meldt afbud, fordi han skulle deltage i filmarbejde i Hanstholm.
Aftenens tovholder og toastmaster var Per Istrup, der på sin altid muntre facon bandt det hele sammen og oplæste breve fra de studenterkammerater, som ikke kunne komme. Blandt dem direktøren for Dong Energy, Anders Eldrup.
De 37 deltagere
De 37 deltagere i festen var følgende: Sproglige: Birte Secher, Madrid, tidligere Grenaa, Hanne Thrue Thomsen (Nielsen), Århus, tidligere Ebeltoft, Hans Jørn Nielsen, Aalborg, tidligere Kolind, Erik Østergaard, Viby, tidligere Grenaa, Margrethe Vester, Grenaa, Doris Pedersen (Nielsen), Grenaa, tidligere Tranehuse ved Fjellerup, Hanne Scheutz (West-Nielsen), Brabrand, tidligere Ebeltoft, Annalise Rust, Frederiksberg, tidligere Grenaa, Mogens Qvortrup Sloth, Grenaa, Kirsten Qvist Boysen (Pedersen), Horslunde på Lolland, tidligere Pindstrup, Tove Thomasen (Poulsen), Risskov, tidligere Grenaa, Per Istrup, Egå, tidligere Grenaa, Birgitte Mumm (Svenning Jensen), Lystrup, tidligere Grenaa, Søren Otto Kjærgaard, Grindsted, tidligere Grenaa, Elisabeth Rantzau (la Cour), Stouby, tidligere Pindstrup, Mona Jensen, Risskov, tidligere Grenaa, Ellen Meidahl, Egebjerg ved Horsens, tidligere Tirstrup, Inge Kolind Nielsen, Aalborg, tidligere Tirstrup, Annette Ross (Hogrefe), Råsted ved Randers, tidligere Øksenmølle ved Tirstrup, Per Askholm Madsen, Vejle, tidligere Grenaa, Anne-Gitte Skou (Carlsen), Aalborg, tidligere Ebeltoft, Jytte Sunds (Hansen), Humlebæk, tidligere Grenaa, Anne Bøttger, Hellerup, tidligere Holmegaard, og Marie Herold Høgh, Trondheim i Norge, tidligere Grenaa.
Matematikere: Anne Mette Jensen (Bjørn Nielsen), Gråsten, tidligere Grenaa, Lars Kirk, Nyborg, tidligere Grenaa, Knud Kildal, Grenaa, tidligere Åstrup, Ruth Østergaard Marcussen (Jensen), Tinglev, tidligere Bjødstrup ved Rønde, Helle Ørum Andersen (Meier), Strandhuse ved Kolding, tidligere Grenaa, Bjørn Crone Nielsen, Dalby ved Haslev, tidligere Grenaa, Kirsten Ladefoged, Karlby ved Voldby, tidligere Øster Maskine ved Grenaa, Anne-Marie Kjeldsen, Odense, tidligere Ebeltoft, Karsten Plougmann, Grenaa, Gert Broge, Ribe, tidligere Grenaa, Jørgen Schaldemose (Albæk Henriksen), Odense, tidligere Glesborg, Nils Erik Hasselstrøm Jensen, Lime ved Mørke, tidligere Grenaa, og Jørgen Ulrik Kampmann, Højby ved Odense, tidligere Auning.
Kilde: Grenaa Bladet
sof