Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ustyrlig spritbilist fra Kolind sat i fængsel af landsretten

Der blev skrevet dansk retshistorie med lokale aftryk fra Djursland, da Vestre Landsret i Århus i torsdags efter lange overvejelser besluttede at varetægtsfængsle en 50-årig mand fra Kolind-egnen.

Af Mogens Q. Sloth

Det skete for simpelthen at stoppe hans ubændige og farlige trang til at køre bil i påvirket tilstand.
Den 50-årige er siden 1978 18 gange blevet anholdt for spritkørsel, er talrige gange frakendt førerretten for bestandig og har senest tre gange her i sommer fået beslaglagt sin bil af politiet på grund af spritkørsler i Grenaa. Men han skaffer sig så bare en anden bil og kører videre.
Den lokale færdselssag er ganske enestående af sin art. Det er første gang, at en domstol herhjemme beslutter at sætte en person i varetægtsarrest af frygt for, at han skal fortsætte sin »forbyderiske virksomhed« på vejene og være til fare for sig selv og andre med spirituskørsel. Der er tidligere sket varetægtsfængslinger i spritsager, men så har det været i forbindelse med alvorlige ulykker, der er gået ud over andre. En ny lovændring har givet politiet mulighed for i særligt grove tilfælde at kræve personer, der gentagne gange kører påvirket, varetægtsfængslet. Det var denne mulighed, som juristerne ved Østjyllands Politi ville prøve af.

Principiel sag

Politiadvokat ved Østjyllands Politi i Århus, Morten Holm, siger om den meget principielle sag:
– Vi mente, der var tale om en ganske særlig situation. Efter beslaglæggelser af to biler hos sigtede, hvorefter han kørte videre, var vi efterhÃ¥nden nÃ¥et til et punkt, hvor vi ikke havde flere muligheder for at hindre ham i at køre. Derfor bragte vi sagen for retten med krav om varetægtsfængsling.
Sagen var først i Retten i Århus tirsdag i sidste uge. Her blev den 50-årige mand løsladt og anklagerens krav om fængsling afvist med bl.a. den begrundelse, at sigtedes seneste spritdom var to år gammel - fra 2005. Anklageren kærede kendelsen om løsladelse til landsretten, som i torsdags omstødte byrettens afgørelse og traf beslutning om varetægtsarrest til manden fra Midtdjurs. Herefter tog politiet fra Grenaa atter ud til hans bopæl ved Kolind for at anholde ham og derefter sætte ham bag lås og slå til foreløbig torsdag 11. oktober.

Blev genkendt på Fuglsangvej

Det var på Fuglsangvej i Grenaa, at den 50-årige mandag 24. september kl. 14.24 blev stoppet af en politipatrulje fra Grenaa. Manden er jo en »gammel kending« af politiet, og de to betjente i patruljevognen genkendte ham. De fik ham standset, og han blev sigtet for spritkørsel og kørsel uden førerret. Og for tredie gang inden for tre måneder vil politiet i Grenaa nu beslaglægge den bil, han kørte i. Sommerens første bil-beslaglæggelse skete efter hans spritkørsel i Åkrogen i Grenaa onsdag 11. juli. Men det var han åbenbart ligeglad med. Så skaffede han sig bare en anden bil og kørte videre. Fredag 10. august var han atter uheldig at møde politiet med en for høj promille, og det skete på Tyvhøjvej ved Dolmer. På ny beslaglagde Grenaa Politi hans bil. Igen var han så på bilkøb, og der skulle nu gå halvanden måned - frem til 24. september, inden ordensmagten atter blandede sig i hans ubændige køreglæde med sprit i blodet.
- Så må det være nok, mente politifolk og jurister ved Østjyllands Politi i Grenaa og Århus.

13 spritdomme!!

Den 50-årige mand fik sin første spritdom som 21-årig i 1978. Han har fået i alt 13 spritdomme, der har omfattet i alt 18 kørsler med sprit på, og den seneste dom er fra 2005.
Trods drikkeriet og de mange kørsler er det kun sjældent hændt, at han er kørt galt, og det er heller ikke sket ved de tre seneste kørsler i Grenaa i sommer.
Han kører som regel i biler af ældre årgang, og hans promiller ligger på mellem 1,20 og 1,80.
Når sagen bliver pådømt om nogle uger, ventes manden at få en straf på omkring et års fængsel, frakendelse af den førerret, han ikke har, og konfiskation af de biler, han senest har kørt i.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam