Der er gang i iværksættermiljøet på Djursland. Det mærker man hos Djursland Erhverv, der for tiden oplever stor succes med at afholde iværksætter-caféer, hvor fagligt kompetente rådgivere står til rådighed for folk, der har lyst til at starte som selvstændige.
Nu går Djursland Erhverv skridtet videre og inddrager succesfulde erhvervsfolk, der selv har iværksætter-erfaringen tæt inde på livet. Det sker torsdag d. 4/10 kl. 18.30 på et inspirationsmøde, der afholdes i erhvervsfremme-organisationens egne lokaler på Stabrandvej ved lufthavnen i Tirstrup. Her vil to erfarne iværksættere fortælle om deres egne oplevelser med at starte virksomhed. Dels Mikkel Kjerri, der er partner i kommunikationsbureauet M4M, dels Esben Lauridsen, som driver Kama Kaffe i Grenaa. Desuden medvirker Rikke Steffensen, der er formand for Junior Chamber på Djursland, og som i sit oplæg blandt andet vil fokusere på, hvad man som iværksætter kan bruge netværk til.
– Det fungerer fint med iværksættercaféerne, men det har stor værdi ogsÃ¥ at fÃ¥ tingene sat i perspektiv af »hestens egen mund«. Med deres personlige erfaringer som iværksættere har vores gæster pÃ¥ inspirationsmødet en troværdighed og viden, der fint supplerer de input, vi kan byde ind med som professionelle rÃ¥dgivere.
Det siger erhvervskonsulent Bo Kristensen, der i sit daglige arbejde har tæt kontakt til iværksætter- miljøet og sammen med sine kollegaer i Djursland Erhverv årligt rådgiver over 100 iværksættere spredt ud over hele Djursland.
Også en af aftenens oplægsholdere, Mikkel Kjerri, har i forbindelse med virksomhedsopstart i 2005 hentet rådgivning hos Djursland Erhverv. I dag driver han sammen med en partner reklamebureau i Grenaa, og Mikkel Kjerri vil blandt andet give et helt konkret bud på, hvordan man som iværksætter sørger for at overleve de første vanskelige år, hvor ca. 2/3 af alle nystartede virksomheder desværre lukker igen.
Esben Lauridsen, der er aftenens anden oplægsholder, overtog i 2002 sammen med sin kone Plantorama i Grenaa, hvor der dengang var 6 medarbejdere. I dag er der 20 ansatte i en af Østjyllands største blomsterafdelinger med direkte import af blomstersnit fra Holland. I 2006 har Esben Lauridsen overtaget Kama Kaffe, som han i øjeblikket relancerer som detailbutik med et sortiment, der foruden kaffe også omfatter the, chokolade og andre »gourmet-produkter«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof