Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DK-premiere pÃ¥ fantasy-action filmen – »The Dark Is Rising«

På fredag den 12. oktober kan Grenaa Kino byde på hele to Danmarkspremiere, hvoraf den ene er en ny fantasy-film med action og drama for hele familien. »The Dark Is Rising« er titlen på denne Danmarkspremiere.


»The Dark Is Rising« har Danmarkspremiere i blandt andet Grenaa Kino på fredag den 12. oktober.
The Dark is Rising er historien om Will Stanton, der på hans elleve års fødselsdag finder ud af, at han faktisk er den sidste af »The Old Ones«, en gruppe af udødelige krigere og vogtere af Lyset, der har viet deres liv til at bekæmpe Mørkets kræfter. Mørket er ved at samle styrke til den sidste store genopstandelse for at besejre Lyset og for evigt gøre menneskene til slaver. Will er ikke selv klar over, at han er født med magiske evner, men da det går op for ham, bliver det op til ham at påtage sig opgaven og bekæmpe Mørkets kræfter.
Will begiver sig ud på en rejse i forsøg på at finde seks magiske tegn, som er altafgørende for at »The Old Ones« kan vinde den forestående kamp mellem Mørket og Lyset. Tegnene består af træ, jern, ild, bronze, vand og sten. Hvert af de seks tegn repræsenterer en del af Lysets kræfter og for hvert tegn Will finder, bliver hans chancer for at besejre Mørkets kræfter større og større. Wills rejse bliver fuld af fare, forundring og fantastiske oplevelser. Han møder utallige fremmede og fjender i hans forsøg på at løse en lang række mystiske ledetråde. Samtidig må Will også forsøge at tilegne sig den nødvendige viden og de færdigheder, som han behøver for at overleve næste slag i den store krig, som Kong Arthur startede for flere hundrede år siden.
The Dark is Rising er et moderne eventyr for hele familien. Det er en film om en helt almindelig dreng i en helt almindelig verden fyldt med hverdagsproblemer, søskende-drillerier og kæresteproblemer. Men det er også en film om magi, mystik, kryptiske tegn, eventyrlige karakterer og frem for alt kampen mellem det gode og det onde.
Instruktøren hedder David L. Cunningham, og i filmens hovedroller ses Alexander Ludwig som Will Stanton, Christopher Eccleston som The Rider, Ian McShane som Merriman Lyon, Gregory Smith som Max, Jonathan Jackson som The Walker, Wendy Crewson som Mary Stanton og Amelia Warner som Maggie Barnes.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam