Torsdag den 11. oktober kl. 10.30 gæster fhv. højskoleforstander i Vestbirk, Jens Grøn, Ebeltoft Sognegård med foredraget: »Højskolesangbogen - Tradition og fornyelse«.
På denne højskoledag skal man synge og gå i dybden på »Den blå« - og derved markere årsdagen for en vigtig udgivelse: Den 24. oktober 2006 udkom den 18. udgave af Danmarks mest solgte bog: Højskolesangbogen. Efter 17 år var det blevet tid til at udskifte de slidte sider og flossede blå rygge med en ny opdateret version af Højskolesangbogen. Mange af de gode, gamle - traditionelle - sange findes stadig i den nye sangbog, men over 100 nye sange fra vores tid har fundet vej ind i den nye højskolesangbog. Så man kan ingenlunde tale om, at der er tale om et genoptryk, men en reel fornyelse.
– Denne dag gælder det foredrag og fællessange om alle de sange, som er en del af det danske, og som hører til i vores liv. BÃ¥de dem vi kan udenad - og dem vi vil komme til at holde af. Jens Grøn har som højskoleforstander og tidligere medlem af højskolesangbogens redaktionsudvalg indgÃ¥ende kendskab og kærlighed til »Den blå«, siger sognepræst Morten Bay-Mortensen.
Alle er velkommen. Det koster 50 kr. at være med, og det er inklusiv frokost.
Tilmelding senest 2 dage før til: Kirkekontoret tlf. 8634 1674, eller Morten Bay-Mortensen tlf. 8634 1117.
Kilde: Grenaa Bladet
sof