Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa-premiere på »Superbad« i Kino

På fredag den 12. oktober har Grenaa Kino premiere på den nye amerikanske ungdomskomedie »Superbad«, der tager over der hvor American Pie-filmene slap.


Handlingen i »Superbad« er som følger:
I aften skal det være. High school er ovre, og de uadskillelige venner Evan og Seth må se i øjnene, at deres veje skilles, fordi de er blevet optaget på to forskellige colleges. Så i aften er de til den sidste fest sammen; den søde, kloge og frygtsomme Evan og den frisprogede, temperamentsfulde og totalt tøsefikserede Seth. For i aften skal det være! I aften skal de hver især gennemføre det længe udsatte stormløb på objektet for deres brændende følelser. Alt sammen forudsat, at de kan skaffe sprut til festen.
Det bliver en af den slags frygtelige, pinlige, paniske aftener fra ens skoletid, som i ens erindring vil blive et højt skattet minde. I ens erindring, vel at mærke!
»Superbad« er skrevet med en unik indsigt i, hvad der foregår i hovedet på et par teenagedrenge i high school, nemlig af Seth Rogen og Evan Goldberg, der dårligt selv var kommet ud af high school. Rogen selv ses som en noget utraditionel politibetjent, mens Jonah Hill og Michael Sera spiller de to hovedpersoner. Debutanten Chris Mintz-Plasse spiller den nørdede Fogell... som har det falske ID-kort, der skal skaffe dem den eftertragtede alkohol. Greg Mottola har instrueret.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam