En 34-årig mand er i Retten i Randers idømt en betinget straf for at have krænket en række mindre-årige pigers blufærdighed under besøg i Djurs Sommerland.
Manden, der bor i Horsens, blev dømt for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse for godt to år siden og et forsøg på blufærdighedskrænkelse for godt et år siden. Første gang var 24. august 2005 kl. ca. 16. Han erkendte, at han da havde indfundet sig i damernes omklædningsrum ved badelandet i Djurs Sommerland, hvor han betragtede fem piger på 13 år, der alle var nøgne.
Præcis et år efter, 24. august 2006, tog han atter i Djurs Sommerland for at se på nøgne piger/kvinder, men blev afsløret. Ved at sidde bag en træplade med udkigshul ville han belure de nøgne piger/kvinder i omklædningsrummet, men blev opdaget. Dommen lød på 14 dages betinget fængsel med et års prøvetid.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof