Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerhustyve blev røvere da de overfaldt et ægtepar ved Rygårde!

Et ægtepars modige forsøg på at stoppe to tyve, som ved højlys dag var brudt ind i et sommerhus ved Rygårde Strand på Norddjursland, endte dramatisk, da tyvene pludselig gjorde sig til røvere. Det skete, da de kynisk overfaldt det ægtepar, der overraskede dem på indbrudstogtet.

Af Mogens Q. Sloth

Det var tirsdag 2. oktober kort før kl. 12, at den grove forbrydelse fandt sted ved et sommerhus på Nordvangsvej i et område lidt nord for Nordkystvejen mellem Fjellerup Strand og Rygårde Strand.
Ægteparret fra Randers, en mand på 54 år og hans hustru på 53 år, var i bil på vej til deres eget sommerhus i nærheden, da de så, at to tyve var i færd med at begå indbrud i et ubeboet sommerhus på Nordvangsvej. For at stoppe tyvenes mulighed for at flygte med tyvekoster placerede ægteparret deres bil på en sådan måde, at den blokerede for udkørsel for tyvenes bil. Det blev tyvene så vrede over, at de gik til angreb på ægteparret.
Den ene tyv truede den 54-årige mand med et koben og gav ham et knytnæveslag i ansigtet. Hans hustru fik også tildelt et knytnæveslag i ansigtet, så hendes briller blev slået itu.
Det forslåede og stærkt rystede ægtepar blev herefter tvunget til at flytte deres bil, og de to mænd, der nu havde gjort sig til røvere ved at bruge vold i forbindelse med tyveri, påkørte ægteparrets bil, da de kørte væk. Forinden havde røverne fjernet nummerpladerne fra deres bil, så ægteparret ikke kunne videregive noget bilnummer til politiet. Den bil, som røverne kørte i, var vinrød og med hækspoiler. Den lignede en Ford Mondeo.

Helikopter deltog i eftersøgningen

Så snart, det var muligt, slog ægteparret alarm til politiet, og på grund af sagens alvorlige karakter fik politiet i Grenaa straks assistance af betjente med hunde fra Randers og Århus. En politi-helikopter deltog også i den storstilede eftersøgning, men alt uden resultat. På grund af det hektiske forløb nåede tyvene/røverne ikke at få nogle effekter med fra sommerhuset på Nordvangsvej.
Der har i de seneste par uger været usædvanlig mange indbrud i sommerhuse og villaer på Norddjursland.
– Vi fik ikke gerningsmændene i første omgang. Nu forestÃ¥r sÃ¥ det lange, seje træk med yderligere undersøgelser og efterforskning, siger kriminalassistent ved Lokalpolitiet i Grenaa, Gert Nørholm.

En tyk og en tynd

De to efterlyste røvere er begge danske af udseende og beskrives således:
Gerningsmand 1: Ca. 23 år, 185-190 cm høj, kraftig af bygning og med et rundt ansigt. Han var karseklippet og gik under navnet "Kasper".
Gerningsmand 2: Ca. 23 år, ca. 170 cm høj og spinkel af bygning. Han bar en grå hættetrøje med et billede af en pitbull-hund.
Politiet vil gerne have tip fra folk i forbindelse med opklaringsarbejdet.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam