FN’s 17. internationale ældredag den 1. oktober 2007 blev markeret i Norddjurs Kommune, idet ÆldrerÃ¥det i samarbejde med Ældre Sagen indbød de frivillige i ældresektoren til stormøde i Ørum Aktiv Center, og 160 frivillige tog imod indbydelsen.
Formanden for Voksen- og Plejeudvalget Valdemar Haumand bød velkommen, og benyttede lejligheden til at rose de man frivillige i ældresektoren for deres store medvirken til at gøre hverdagen lidt lettere for kommunens svage ældre, og udføre opgaver, som det faste plejepersonale har svært ved at får tid til.
Laust Kristensen, der er direktør for »Center for frivilligt socialt arbejde« i Odense talte om dagens vilkår for det frivillige sociale arbejde.
– Vores samfund har brug for frivilliges omsorg for de svage ældre pÃ¥ plejehjemmene og i eget hjem, sagde han.
Han omtale forholdene omkring de frivillige og gav eksempler på grænserne mellem lønnet og frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er ulønnet, men der er mulighed for udgiftsgodtgørelser. Frivilligt arbejde kan og skal ikke erstatte lønnet arbejde, men kan være et supplement. Der er lavet beregninger over den indsats de frivillige yder, og denne indsats er beregnet til 10% af nationalproduktet, hvilket igen svarer til en beskæftigelsesmæssig værdi som 140.000 lønmodtagere ville have.
Ivan Hammer Sørensen, formand for frivilligrådet, gav information om rådets arbejdsopgaver, der er udstukket i lovgivningen og oprettet af kommunen. Rådet kan indstille til kommunen, hvilke foreninger, sammenslutninger og organisationer, som skal have økonomisk støtte. Rådet kan i år disponere over 600.000 kr. til foreninger, der gør en frivillig indsats socialt, kulturelt og på børneområdet. Endvidere udarbejder rådet katalog over kommunens mange foreninger m.v.
De 160 deltagere i mødet var opdelt i borde med 8 personer, som aktivt deltog debatten omkring frivilliges arbejde og drøftede bl.a. forventninger og forhold overfor andre og til sig selv, rekruttering af nye frivillige og fastholdelse af »de gamle«. Herudover kom flere grupper ind på spørgsmålet om de frivilliges organisering i den nye stor-kommune.
Næstformanden i ældrerådet, Jens Erik Madsen, var dagens dygtige mødeleder, og Kirsten Katholm Ravn fra Ældre Sagen og ældrerådets formand, Svend Erik Christiansen, sluttede det vellykkede møde med en tak til indledere og de mange fremmødte deltagere.
Kilde: Grenaa Bladet
sof