Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kampagne skal forhindre batterier i at gå op i røg

Seks østjyske affaldsselskaber og kommuner slår endnu et slag for indsamling af batterier for at undgå spredning af tungmetaller i miljøet.


Den enkle måde at aflevere batterier på har gjort, at østjyderne afleverer flere brugte batterier til sortering end resten af landet.
Indsamling af brugte batterier er så vigtigt for miljøet, at seks affaldsselskaber og kommuner i Østjylland genoptager TV-kampagnen, der skal få borgerne til at blive endnu bedre til at indsamle brugte batterier. Budskabet er stadig, at folk skal »bruge låget« og lægge batterierne i en klar plastpose oven på affaldsstativet eller affaldsspanden. Hvis de brugte batterier smides i skraldespanden, ender de i et forbrændingsanlæg, hvor der så skal bruges store summer på at rense tungmetaller ud af røgen. Samtidig forringes kvaliteten af slaggerne fra forbrændingen, så slaggerne blive sværere at genanvende.
De indsamlede batterier sorteres i 6-8 forskellige kategorier, som kræver hver deres specialbehandling. Ca. 20 pct. af batterierne indeholder større mængder sundhedsskadelige tungmetaller som cadmium, bly, kviksølv og nikkel. Disse batterier slutbehandles typisk på metalsmelteværker i bl.a. Sverige, hvor tungmetallerne oprenses til genanvendelse i nye produkter. Ca. 80 pct. af materialerne i de mest problematiske batterier kan genanvendes, resten går til henholdsvis forbrænding og specialdeponering.
I de østjyske kommuner indsamles der i størrelsesordenen 50-60 pct. af de batterier, der vurderes at blive kasseret hvert år. Borgerne i Østjylland sorterer derfor langt flere batterier fra end på landsplan. Årsagen er den enkle måde, som indsamlingen sker på. Selvom det er flot, kan det gøres endnu bedre. Derfor er budskabet fra affaldsselskaberne og kommunerne, at det er vigtigt, at alle batterityper bliver samlet ind og håndteret korrekt, så der ikke sker forurening af miljøet.
De seks affaldsselskaber og kommuner bag TV-kampagnen er Reno Djurs, Reno Syv, Reno Syd og Ã…rhus, Randers og Silkeborg.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam