Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dømt for vold og trusler mod eks-hustru i Grenaa

En 39-årig mand fra Trustrup er i en domsmandsret idømt 80 dages fængsel for to overfald og to tilfælde af trusler mod sin 26-årige tidligere hustru i Grenaa.

Af Mogens Q. Sloth

Efter at have været gift i halvandet år blev parret skilt i begyndelsen af 2006. Det fremgik af sagen, at der siden har været en masse bøvl mellem dem og mange diskussioner, hvor deres søn på to år blev brugt som kastebold. Tiltalte erkendte, at han var meget jaloux, og at han godt kunne blive meget modbydelig. Det var ved højlys dag, torsdag 19. juli kl. ca. 10, at det første overfald fandt sted i Nørregade i Grenaa. Her tildelte han sin 26-årige eks-hustru en skalle i ansigtet, som gjorde meget ondt på hende. Om baggrunden sagde den 39-årige, at hun var hysterisk og slog ud efter ham med sin håndtaske. Så »knækkede filmen« for ham.

Trusler via sms

To dage efter, natten til lørdag 21. juli, havde han fremsat såkaldte vidnetrusler mod eks-hustruen for, at hun ikke skulle give forklaring til politiet om skallen. Det skete via meget grove sms-beskeder. Retten fandt det endvidere bevist, at han derudover i andre tilfælde samme dag havde truet hende på livet over mobiltelefonen. Dagen efter, søndag 22. juli kl. ca. 15, havde han i hendes lejlighed i Grenaas midtby givet hende et knytnæveslag i ansigtet, så hun blev svimmel og blødte.
Om baggrunden for dette overfald fortalte han, at hun var træt og hysterisk og kastede med stole. Så slog han hende i et forsøg på at dæmpe hende. Igen følte han sig hidsig og magtesløs, og efter volden kastede han en telefon ud af vinduet.

Svært ved at skelne de mange episoder

Som vidne forklarede den 26-årige kvinde nærmere om de mange grovheder, hun havde været ude for, og hun havde svært ved at skelne de mange episoder fra hinanden. Hun fortalte, at det slet ikke fungerede mellem dem, og før den sidste voldsepisode havde hun sagt til ham, at han skulle skride, og at hun ikke ville se ham mere.
Retten fandt tiltalte skyldig i alle fire anklagepunkter. I sin vurdering fandt retten det skærpende, at tiltalte stod bag flere tilfælde af vold og trusler inden for tre dage. Formildende var det, at forholdene var begået kort efter en problemfyldt samlivsophævelse, og at der havde været problemer med samarbejdet om pasningen af deres fælles barn. Men en ubetinget fængselsstraf kunne han ikke komme udenom.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam