Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Midtdjurs Traktorlager A/S kan fejre sit 40 års jubilæum

I anledning af Midtdjurs Traktorlagers 40 års jubilæum afholdes der reception på forretningsadressen Tøstrupvej 50 mellem Nimtofte og Tøstrup torsdag den 25. oktober fra kl. 12.00 til 16.00.


Virksomheden beskæftiger 28 medarbejdere, og gør i salg af landbrugsmaskiner og maskiner til skov, park og have. Grundfilosofien i virksomheden er den samme som for 40 år siden, men der er unægteligt sket en del siden Søren Klemmensen for 40 år siden - med et svendebrev som mekaniker i baglommen - etablerede Tøstrup Auto- og Maskinværksted på sin privatadresse i Tøstrup. Søren Klemmensen har siden 1967 solgt og repareret traktorer, og med de tre sønners indtræden i firmaet er der udsigt til, at virksomheden også i mange år fremover vil kunne servicere egnens landbrugere og fritidsfolk. Midtdjurs Traktorlager beskæftiger som allerede nævnt 28 medarbejdere, hvoraf de 10 af dem er udlært i firmaet. Fundamentet i virksomheden har gennem samfulde 40 år været salg af traktorer med tilhørende landbrugsmaskiner. Og er det til stadighed. Men da der er kommet mange både private og professionelle kunder indenfor områderne skov, have og park, så har butiksafdelingen udviklet sig til at betyde mere og mere for firmaet.

Flyttede i 1973

Fra etableringen i 1967 og frem til 1973 blev der repareret biler, traktorer og landbrugsmaskiner fra lokalerne i Tøstrup. Da pladsen i disse lokaler blev for trang, flyttede firmaet i 1973 ud til den nuværende placering mellem Nimtofte og Tøstrup. Firmaet ændrede ved samme lejlighed navn til Midtdjurs Traktorlager. I tiden frem til 1998 blev der udelukkende solgt og serviceret traktorer og landbrugsmaskiner fra firmaet. Det blev der lavet om på, idet der i 1997-1998 blev gennemført en gennemgribende udvidelse af butiks- og kontorarealet samt et værksted til mini-maskiner. Udvidelsen og overtagelser af varelager og diverse forhandlinger - heriblandt Husqvarna - fra firmaet Poul Bøjstrup Skov, Have og Park-afdeling i Ryomgård, var med til at udvide Midtdjurs Traktorlagers kundekreds. Butikken med udstilling af maskiner til skov, park og have har siden udviklet sig til at betyde mere og mere for firmaet. Således står butikken i dag for cirka 1/3 af firmaets samlede omsætning.

Generationsskifte

I 2002 blev det første spadestik til et generationsskifte taget. Firmaet blev omdannet til et A/S. Søren Klemmensen er stadig hovedaktionær og hans hustru Marie har i dag fortsat opgaver på kontoret samt står for den ugentlige rengøring af kontor og personalerum. Sønnerne Lars, Finn og Peter har været en fast bestanddel af firmaet gennem en årrække. Lars blev ansat som lagerchef i 1988. Finn kom ind i 1992 for at arbejde i værkstedet, og gik i 1998 ind i salgsarbejdet af de større maskiner. Peter er for sin del udlært på værkstedet i 1992, men i 1998 smed han kedeldragten for i stedet at rykke ind på lageret. Også Peters hustru Heidi er ansat i firmaet. Hun står for bogholderiet og EDB.
Søren og Marie Klemmensen glæder sig naturligvis over, at sønnerne er blevet en del af firmaet. Dette forhold spillede da også ind, da der i 2005 og 2006 blev bygget til butikken, lavet et ekstra have/park-værksted, etableret to nye salgskontorer og bygget en lagerhal på cirka 1.300 m2. Og selv om Søren og Marie nu har været en del at firmaet i 40 år, så har de ingen aktuelle planer om at lade sig pensionere. Ihvertfald ikke så længe arbejde, fritid og hobby får under eet, svarer de to, hvis man spørger dem. (Kilde. Maskin-Bladet)

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam