Fredag den 12. oktober kl. 11.00 åbnede billetsalget til efterårets store modeshow med A. J. Huset i Posthavecentret i Grenaa.
Det er påny Posthavens Venneforening, der i samarbejde med A. J. Huset viser efterårets og vinterens nye kollektioner. Opvisningen finder sted tirsdag den 23. oktober kl. 14.00 i Posthavens café. Der vil traditionen tro være 5 frivillige mannequiner fra venneforeningen, der vil fremvise alt det nye tøj. Sommertøjet skal jo som bekendt lægges væk, og det er med andre ord blevet tid til at få nye idéer til garderoben her til efteråret og vinteren 2007/2008. A. J. Huset vil således vise alt i tøj til kvinder i den modne alder - både hverdags- og festtøj, overtøj, bluser, kjoler, bukser med mere.
A. J. Huset har desuden lovet at skænke mange fine gevinster til publikum. Der vil i den forbindelse blive omdelt numre, som bliver udtrukket på dagen, og denne billet giver også 10% rabat på køb af varer i forretningen i de følgende dage. Alle de fine gevinster vil i øvrigt blive udstillet i forretningens facade-vindue i Lillegade. Som en ekstra service byttes gerne til den rigtige størrelse, hvis man får en gevinst, som ikke lige passer.
– Vi vil samles omkring kaffebord og lagkage, sÃ¥ det skal nok blive en rigtig hyggelig eftermiddag. Billetter sælges ved skranken i Posthaven fra den 12. oktober, og mange vil nok blive fristet til at aflægge forretningen et besøg efter opvisningen, siger formanden for Posthavens Venneforening, Svend Busse.
Kilde: Grenaa Bladet
sof