Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tøj for godt 50.000 kr. taget ved et rambuk-tyveri i Grenaa

En stor mængde dyrt mærkevaretøj blev stjålet ved et hurtigt gennemført rambuk-tyveri, som tirsdag i sidste uge gik ud over Intersport i Lillegade 2 i Grenaa.

Indehaveren af Intersport, Henning Greve, siger til Grenaa Bladet, at værdien af det stjålne endnu ikke er gjort endeligt op, men han anslår, at det drejer sig om mellem 50.000 og 100.000 kr.
Det var på en grov og direkte måde, at tyvene kom ind i sportsforretningen. Tre træpaller var lagt bag i en stationcar, og tyvene har formentlig bakket bilen hen mod indgangspartiet, hvor buktiksdøren er blevet presset ind med træpallerne. I forretningen er der mest stjålet vinterjakker, bl.a. af mærkerne Napapejri og North Face, i både voksen- og børnestørrelse samt forskelligt sportstøj.
Bemærkelsesværdigt ved det hurtigt gennemførte og ret professionelt udførte indbrud er, at det fandt sted ved 06.30 tiden, hvor mange morgenduelige borgere var stået op, og flere vidner har da også kontaktet politiet. En beboer i nærheden af indbrudsstedet i Lillegade har forklaret, at hun hørte et brag, og kort efter kørte en stationcar væk fra Intersport med stor fart via Torvet til Søndergade. Den havde åben bagsmæk, som formentlig er blevet ødelagt af træpallerne i forbindelse med brækket. Et andet vidne kom til at køre bag tyvenes bil på hovedvej 16 mod Randers, og da havde den også bagklappen stående åben. Bilen kørte meget stærkt, og bagagerummet var fyldt med tøj. Politiet sendte en patruljevogn af sted, men fik ikke kontakt med tyvene. Den bil, de kørte i, er måske en Volvo stationcar S 70.
Samme nat eller morgen blev der gjort et forsøg på rambuk-tyveri i Sportigan i Adelgade 50-52 i Ebeltoft. Der skete skader på indgangsdøren og muren omkring ved trykket fra træpaller, men det lykkedes ikke at komme ind. Måske er tyvene blevet forstyrret, hvilket to efterladte træpaller uden for forretningen kan indikere. Politiet i Grenaa regner naturligvis med, at det er de samme gerningsmænd bag de to indbrud. Efter nul udbytte i Ebeltoft er tyvene tilsyneladende kørt til Grenaa og har udvalgt en sportsforretning her som mål.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam