Ved højlys dag onsdag 17. oktober blev der begået indbrud i et sommerhus på Dragevej ved Boeslum Strand, hvor der boede tre unge tyskere.
Tyvene løb med to mobiltelefoner af mærkerne Nokia og Sony Ericsson, en MP 3-afspiller og nogle game boy-spil til en samlet værdi af 9.750 kr. Tyveriet fandt sted mellem kl. 11 og 13.
Ved et indbrud i et sommerhus på Skovvejen ved Fuglslev er der stjålet forskelligt inventar. En dør var brudt op.
På Bjødstrupvej ved Bjødstrup nær Rønde har der været indbrud i en villa, hvorfra store værdier blev fjernet. Det drejer sig om et fladskærms-tv, et DVD-anlæg og en forstærker. Tyvene kom ind efter at have knust en rude.
I Knebel Bygade har der været indbrud i en landejendom mandag 15. oktober mellem kl. 16.30 og 20. Tyvene kom ind ved at afliste en rude til badeværelset. Alt var rodet igennem, men tyvene fandt tilsyneladende ikke noget af interesse.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof