Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

40-årig bundet på hænder og fødder ved groft røveri

En 40-årig mand har været udsat for et meget groft røveri i sin lejlighed på de Lichtenbergsvej i Grenaa, hvor han blev overfaldet af to unge mænd. Han blev så hårdt medtaget, at han måtte indlægges på sygehuset til observation for hjernerystelse.

Røvernes udbytte var derimod beskedent og stod slet ikke i forhold til den grove vold: En bærbar PC og en pung med et mindre pengebeløb. Røveriet fandt sted søndag 21. oktober ved 23-tiden. Den 40-årige har forklaret, at to mænd trængte ind i hans lejlighed og gav ham flere knytnæveslag i ansigtet, ligesom de truede ham med en kniv på struben. Herefter bandt de ham på hænder og fødder og forsvandt med pungen og PC'en. Den overfaldne har ikke kunnet give noget signalement af røverne bortset fra, at det var to unge udlændinge, og den ene var iført en beige eller brunlig jakke. Politiet har fundet den kniv, han blev truet med og den livrem og det bælte, der blev brugt til at binde ham. Spor herfra er sikret. Senere foretog politiets tekniske afdeling undersøgelser i lejligheden.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam