Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Herremagasinet Monopol huserede i Grenaa i årene fra 1927 til 1932!

Et lille stykke lokal handelshistorie åbenbarede sig i sidste uge for forbipasserende godtfolk i Lillegade i Grenaa.


I forbindelse med, at butikslokalet i ejendommen Lillegade 5, der senest har huset Garn- og Systedet, er ved at blive bygget om til en VILA Clothes-butik, sørgede håndværkerne for at skrælle facaden af, så den gamle, oprindelige butiksfacade dukkede op påny. Det førte til afsløringen af butiksnavnet »Herremagasinet Monopol«, som i sin tid er blevet malet direkte på selve facaden. Grenaa Bladet satte sig for at finde ud af så meget som muligt om denne forlængst hedengange herreekviperings-forretning, som end ikke byens ellers alvidende byfotograf, Frank Pedersen, havde nogen som helst erindring om. Grenaa Egnsarkiv blev også sat i sving, og her var der bid!!
En søgning i arkiverne resulterede i følgende oplysninger: En Aksel Svanum åbnede »Herremagasinet Monopol« i Lillegade 5 den 26. oktober 1927. Der var tale om en herreekviperings-forretning, der handlede med både tøj og sko til byens herrer, hvilket var meget normalt på den tid. Små fem år senere holdt han imidlertid ophørsudsalg, idet han lukkede »Monopol« pr. den 14. april 1932. Det var dog kun et delvist forretnings-ophør, idet det kun var forhandlingen af tøjet han droppede. Hans handel med fodtøj var nemlig blevet så omfattende, at han besluttede sig for udelukkende at satse på det i sit sortiment. Det betød, at Aksel Svanum efterfølgende åbnede skoforretningen »Hector Fodtøj«. Om han gjorde det i Lillegade 5, eller et helt andet sted, det vides ikke med sikkerhed, og skulle der være nogle læsere, der måtte ligge inde med noget viden herom, må man meget dele den med Grenaa Bladets redaktion - tlf. 86 32 16 77 - email: redaktion@grenaabladet.dk.
En af bladets medarbejdere mener at kunne huske, at der for mange år siden var en butik, der hed »Hector Fodtøj« dér hvor Paw Sko holder til i dag. Altså midt i gågaden Østergade. Men han vil ikke lægge hovedet på blokken...!

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam