Roendeportalen.dk

Lokal 90 års fødselsdag – om tilblivelsen af Djurslands Museum: Fortid, nutid og fremtid

I 1911 flyttede pensioneret lærer R.J. Højfelt til Grenaa. Han undrede sig over, at der i denne del af Jylland fandtes en købstad uden et museum, og oveni købet på en egn, der var så spækket med både oldtidsminder og antikviteter.

[billede øverst] Sådan kommer Djurslands Museums nye indgangsparti til at tage sig ud - set fra Kannikegade. [billede nederst] Købmand Vogel ved Djurslands Museums første domicil - i ejendommen Lillegade 48.

Af museumsinspektør Brita Mosdal

I den anledning skrev han et par artikler i Grenaa Folketidende, hvori han slog til lyd for, at byen fik sit eget museum. Artiklerne bragte ham i forbindelse med nogle af egnens ivrige samlere af disse ting: Læge de Neergaard, købmand Johs. Jørgensen og købmand C. Vogel.
Sikkert tilskyndet af lærer Højfeldt tilbød købmand Vogel sine samlinger som grundlag for et museum – på visse betingelser. Kommunen skulle garantere passende lokaler, således at samlingerne var tilgængelige for offentligheden. Tilbuddet blev skriftligt fremsendt til Grenaa Byråd i 1915, og året efter dannedes Djurslands Museumsforening som en selvejende institution med det formål at oprette et museum. Foreningens første formand blev byrådsmedlem P. Pedersen Damgaard, og Vogel blev kasserer. Kommunen havde netop overtaget den gamle private realskole i Lillegade 48, og gymnastiksalen her blev tilbudt som museets første hjemsted. Museets samlinger bestod af ca. 2000 genstande fra »oldtid såvel som almuetid«. Det var fortrinsvis de ting, købmand Vogel havde skænket museet ud af sine private samlinger.

Lokalerne var langtfra ideelle

Udstillingslokalerne i den gamle gymnastiksal var langt fra ideelle, og museets samlinger voksede støt og godt. I 1924 besluttede museumsforeningen derfor at købe den tidligere Farvergård, Søndergade 11. Købssummen var 22.500 kr., som var delvist finansieret af en gave fra købmand Vogel i anledning af hans 70 års fødselsdag.
Den gamle Farvegård havde betydeligt bedre lokaler end Lillegade 48. Udstillingerne blev nu mere overskuelige, og her var der plads til at udstille alle genstande, som man gjorde på et lokalt museum på dette tidspunkt. Man samlede genstandene i rum med hver sit tema: Forstuen med kirkeinventar, trappegangen med våben, mønter, gamle fotografier og andre ting fra Grenaa, en møbleret dagligstue fra »almuetid« osv. De arkæologiske genstande blev opdelt i sten-, bronze- og jernalder ifølge den arkæologiske videnskabs tredeling af oldtiden. Små sedler var placeret ved hver enkelt genstand, der fortalte, hvor tingene var kommet fra og ikke mindst, hvem der havde foræret dem til museet. Al disponibel plads blev udnyttet. Hvor der kunne hamres et søm op, blev der også ophængt en genstand til belysning af forfædrenes liv og virke.

En samling har altid vokseværk

Det ligger i museumstankens grundidé, at samlingerne til stadighed vokser - således også på Djurslands Museum. Det startede med 2000 genstande i 1917. Da museet blev statsanerkendt i 1937 var antallet vokset til 5000. Statsanerkendelsen betød i øvrigt, at museet nu var sikret et vist fast økonomisk grundlag, idet både staten og Grenaa Kommune ydede et bidrag til den årlige drift. I 1938 balancerede museets budget med 2.180,00 kr. Bestyrelsen beklagede sig over, at tingene kun kunne hænge sammen, fordi man »gennemførte en yderst sparsom administration«, og at der i øvrigt ikke var et beløb til indkøb! Som årene gik, og samlingerne voksede, blev forholdene for trange i den gamle farvergård. I 1957 var det atter flyttedag for Djurslands Museum. Denne gang nogle få numre længere ind mod centrum fra nummer 11 til nummer 1 i Søndergade - til Den Gamle Købmandsgård, hvor museet har til huse i dag. I årene fra 1957 til 1977 blev museet drevet på basis af museets bestyrelse og med kun en ansat, museets kustode.

Bjarne Flou kom til i 1977

I 1977 blev den første faguddannede inspektør, Bjarne Flou, ansat foruden museets første forvalter, Knud Erik Sørensen. Indtil 1983 var Djurslands Museums ansvarsområde Grenaa Kommune, derefter tilføjedes også Nørre Djurs og Midtdjurs Kommuner. I dag er ansvarsområdet Norddjurs Kommune. Tidsmæssigt skal museet dække lige fra den ældste oldtid og op til nutiden.
I 1981 udvidedes Djurslands Museum med en specialmuseumsafdeling, nemlig Dansk Fiskerimuseum, hvis oprindelse går tilbage til 1889, 2 år efter Dansk (nu Danmarks) Fiskeriforenings oprettelse. Denne samling flyttedes til Grenaa på foreningens eget ønske. Dansk Fiskerimuseum har de indre danske farvande som sit virkeområde.

Million-budget

I dette år, 90 året for oprettelsen af Djurslands Museum, er museet en virksomhed med en omsætning på flere millioner (især på grund af den arkæologiske virksomhed), med 5 årsværk fast på museets eget budget, 5-10 personer på deltid, finansieret af diverse jobordninger samt 5-10 personer betalt af de arkæologiske udgravninger.
Der lægges store planer for museets fremtidige virke som videnscenter og ikke mindst som formidlingscenter for den lokale kulturhistorie. Det handler både om nutidig og fremtidig formidling inde i huset og ude i kulturlandskabet. Museet skal have en vigtig rolle i et samfund, der har brug for en historisk betinget identitet samtidig med, at dagens Danmark kræver seriøse oplevelser.
En vigtig del af museets opgaver er indsamling, forskning og formidling i og af lokalhistorien. Et kendskab til og bevidsthed om sin kulturarv, sine lokale rødder er et vigtigt led i lokal områdets identitet. Undersøgelser af borgeres, erhvervslivs og turisters holdning til kulturarven, viser markant, at de tre grupper tillægger den meget stor vigtighed i forhold til turisme, identitet og bosættelse. For turisterne er formidlingen af den lokale historie en vigtig appetitvækker til at komme rundt i området og se på og lære om områdets kulturelle seværdigheder.

Nye udstillinger på grund af ny kommunestruktur

Udgangspunktet for formidlingen af Norddjurs Kommunes kulturarv er nye basisudstillinger på Djurslands Museum. Vi anser det for meget væsentligt at producere nyskabende udstillinger i såvel form som indhold, udstillinger der gør publikum aktive, nysgerrige og vidende. Derfor ønsker vi at anvende de nyeste formidlingsformer inden for lyd, lys, billede og tekstning. Det er vigtigt for museet, at vi får såvel kommunens uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, turistliv og almindelige borgere i tale.
På forskellig vis vil vi derfor inddrage befolkningsgrupper i arbejdet med de nye udstillinger. Et sådant sammenspil mellem interessenter, producenter og forbrugere er et vigtigt udgangspunkt for et godt og anvendeligt resultat.

Kilde: Grenaa Bladet

sof