|
|
|

05/05 2023 Retten stolede mest på betjentens udsagn
Det hjalp ikke en 66-årig mand fra Grenaa, at han i en sag om en fartovertrædelse gik i retten og protesterede. Retten i Grenaa stolede mere på politiet end på tiltalte og idømte ham en bøde på 2.000 kr.
Den 66-årige kørte onsdag 14. marts kl. 17.39 i varebil ad Fuglsangvej i Grenaa mod stranden, og ifølge politiets måling var hans fart 79 km/t mod det højst tilladte 50 km/t. Han blev målt 164 meter før ridehallen. Tiltalte mente, at han højst kørte 60 km/t. Han forklarede, at han netop var kommet ud af et sving, og han mente, at det ikke kunne lade sig gøre at komme op på 79 km/t på den strækning. Som vidne afhørtes den betjent, der foretog fartmålingen med laser, og han forklarede nærmere om, hvordan kontrollen var foretaget. Han sagde, at det sagtens kunne lade sig gøre at køre 79 km/t på den strækning. Flere gange havde han målt biler med en højere fart på det sted. Efter betjentens forklaring og lasermålerkontrollisten fra den pågældende dag, hvor laserudstyret blev kontrolleret før, under og efter målingen, fandt retten tiltalte skyldig.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|