En 33-årig mand fra Bønnerup-egnen er i retten dømt for groft uforsvarlig fulde-kørsel på en mini-traktor rundt i Grenaas gader midt om natten, hvor han forgæves forsøgte at køre fra en jagtende politibil.
Af Mogens Q. Sloth
Til sidst påkørte betjenene med vilje mini-traktoren for at stoppe vanvidskørslen og forhindre, at nogen skulle komme til skade. Dommen lød på 10 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt seks måneders frakendelse af kørekortet. Det var en helt vanvittig kørsel og politijagt, der foregik natten til søndag 17. december i fjor på isglatte veje fra centrum af Grenaa til Violskrænten, men ved lidt af et mirakel skete der ingen personskader.
Den 33-årige mand blev udover spirituskørsel med en promille på 0,69 dømt for en lang række andre overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med kørslen med den firehjulede crosser - en såkaldt ATV, der var uden plader og ikke ansvarsforsikret. Med sig på turen havde han en nabo, der sad bagpå, og ingen af dem bar hjelm i det åbne køretøj.
Politiet opdagede kl. 01.55 ATV'en ved rundkørslen i Kannikegade. På grund af tidspunktet troede betjentene, at ATV'en var stjålet, og da der var mange mennesker i byen denne lørdag nat op til jul, tændte de både blink og sirene på patruljevognen. Under jagten noterede de bl.a. følgende om tiltaltes flugtkørsel:
Kørte i Storegade, selv om den er gågade, overskred dobbelte spærrelinier ved fladt venstresving i krydset Vestergade-Kærvej, kørte på fodgænger- og cykelsti fra anlægget ved Kærvej mod Vesterport og på fortovet der. Efter at have været oppe ved sygehuset kørte tiltalte ad Sygehusvej tilbage og ud på Bavnehøjvej med høj fart, og det samme var tilfældet i krydset Rosenvang-Violskrænten.
Det tog overhånd
Den 33-årige forklarede, at han derhjemme ved Bønnerup brugte ATV'en til at køre med pyntegrønt. Den aften drak han tre øl i selskab med en nabo. De begyndte at køre rundt på tiltaltes marker med ATV'en, men så tog det overhånd. De kom også ud på offentlig vej, og de endte i Grenaa.
– Da jeg sÃ¥ politiet, blev jeg forskrækket og valgte nærmest i refleks at forsøge at stikke af. Jeg kørte ca. 50 km/t ad Storegade, og politibilen havde svært ved at følge med, nÃ¥r jeg accelererede efter et sving, fortalte tiltalte.
Han mente, at han ikke havde vist hensynsløs kørsel, som han var anklaget for, og at han ikke fremkaldte fare for nogen.
Politiet: Vi kørte over 100 km/t
Som vidne forklarede en af betjentene, at de i Vestergade kørte over 100 km/t, mens de forsøgte at indhente tiltalte. I anlægget tabte de ham af syne, men de kunne så følge ATV'ens spor i græsset.
– PÃ¥ Sygehusvej accelererede ATV'en sÃ¥ voldsomt, at forhjulene løftede sig fra vejen, og ved krydset Rosenvang-Violskrænten valgte jeg at pÃ¥køre ATV'en for at undgÃ¥ yderligere farlig kørsel gennem byen, sagde den anden betjent bl.a.
Retten mente, at kørslen klart måtte betegnes som tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og fandt det skærpende, at tiltalte havde fortsat kørslen trods åbenbare muligheder for at stoppe. Den betingede straf blev givet på vilkår af, at den 33-årige inden for seks måneder udfører ulønnet samfundstjeneste i 30 timer under tilsyn af Kriminalforsorgen. Politiet havde ikke krævet nogen tillægsbøde, men til gengæld skal den dømte betale 9.926 kr. til NRGI Net for et ødelagt el-skab.
Kilde: Grenaa Bladet
sof