»Midt - I - Mellem« er titlen på en udstilling på Baunhøj Mølle i Grenaa, som åbner på fredag den 9. november kl. 19.00 - med maleri og keramik og design.
 Det er Grenaa Kunst- og Musikforening, der er gået sammen med Baunhøj Mølle om den nye udstilling, der varer til den 9. december, og har åbent tirsdag til søndag 14-17. Ved ferniseringen vil kunstnerne Bente Hansen og Morten Skovmand være til stede.
|
Det er Morten Skovmand, Bente Hansen og Ole Palsby, der er gået sammen om at fylde rummene - også med værker, der ligger udenfor - eller imellem - hvad der defineres som maleri, keramik og design. Tanken med udstillingen er at vise forskellen i udtryk indenfor de forskellige discipliner, og også vise, hvor grænserne overskrides, form bliver til maleri, keramik til skulptur, design til kunst. Ideen er udsprunget af et samarbejde mellem Morten Skovmand og Bente Hansen omkring udstillingen »Keramiske veje« på Den Frie Udstilling maj 2004.
Torben Weirup anmeldte udstillingen i Berlingske Tidende 10.5.04: »Bente Hansen har i en række arbejder allieret sig med sin kammerat fra Corner, maleren Morten Skovmand i et frugtbart samarbejde om en serie fritstående reliefagtige værker, hvor han har bearbejdet hendes lerplader med arkitektonisk funderede strukturer inspireret af en dyb forståelse af sproget hos blandt andre Palladio og Piranesi«.
Palladio og Piranesi var to store italienske arkitekter, den første født i 1508 og skaber af den klassiske villa, den sidste fra 1700-tallet, berømt for sine arkitekturfantasier. De har foruden inspirationen til den grafiske udsmykning af keramikken ogsÃ¥ været udgangspunkt for flere malerier, Morten Skovmand viser pÃ¥ udstillingen, bl.a. en serie oliebilleder »Palladio-drøm« og en stor fantasi i olie over Piranesis Carceri d’Invenzione.
Bente Hansen viser en række »stel’er« i stentøj og en stor udgave i Corten-stÃ¥l. Udstillingen giver et bredt billede af hendes keramiske arbejde med ovale cylinderformer med lineær dekoration og krukker i skulpturelle labyrintiske former og meanderslyng.
Ole Palsbys design vil være kendt af de fleste fra daglig brug af kander, potter, skåle og glas. Han viser en række karafler af glas, hvor formen er buttet og flad - funktionelt tænkt, så den kan stå i en køleskabsdør. Desuden et spisestel i ben-porcelæn produceret af Rosendahl, som stablet kan minde om en blomsterform. I udstillingssammenhængen bliver det tydeligt, hvilke skulpturelle kvaliteter hans stramme formarbejde besidder.
Kilde: Grenaa Bladet
sof