Så kan Grenaa også prale af at have en VILA-butik! Torsdag i sidste uge åbnede Sussie Frank fra Randers sin tredje VILA-butik på blot halvandet år. Det foregik på adressen Lillegade 5 i Grenaa.
 Sussie Frank (yderst til højre) åbnede torsdag i sidste uge en VILA-butik i Lillegade i Grenaa. Ved siden af hende ses Christina Rose Lassen (yderst til venstre) og Elena Cappello, som er to lokale piger, der skal stå for den daglige drift af butikken.
|
Af Henrik Dolmer
Butikken har senest huset Garn- og Systedet, og den har undergået noget af en forvandling siden Sussie Frank fik fingre i den. Der er således intet tilbage, der kunne minde om den gamle garnbutik. Alt er splinternyt - fra gulv til loft og ligeså med den helt nye og flottte facade. Med andre ord endnu en flot tøj-butik til Grenaa, der klæder byen i almindelighed og Lillegade i særdeleshed. Når vi skriver »endnu én«, så hænger det naturligvis sammen med genbo-forretningen »CIN«, der åbnede for nylig i den gamle farvehandel i Lillegade.
Sussie Frank er også glad for beliggenheden tæt ved butikker som CIN og Shoe Shop med flere, fordi det nærmest kreerer et helt »fashion street« midt i Grenaa Centrum.
VILA-butikken i Grenaa er nr. 33 i Danmark, og på verdensplan er 110 af slagsen. Tøj-kæden er en del af den succesrige Bestseller-koncern, der også tæller butiks-kæder/tøjmærker som Vero Moda og ONLY med flere. Sussie Frank har seks års erfaring som ansat i VILA-kæden - heraf de 3 af årene som salgschef - så VILA er virkelig blevet et hjertebarn for hende. Så da et dybfølt ønske om at realisere en lille drøm om at blive selvstændig skulle virkeliggøres, så var det naturligt, at det skulle være med VILA-mærket i ryggen. Butikken i Lillegade i Grenaa er hendes tredje VILA-butik. De to andre finder man i Storcenter Nord i Århus og Randers Storcenter. Det er ret godt gået på blot halvandet år som selvstændig forretningsdrivende!
Hun har ansat et par lokale piger til at drive butikken i Grenaa, nemlig Elena Cappello og Christina Rose Lassen, hvoraf sidstnævnte er butikschef. Sussie Frank vil nok først og fremmest være at finde i butikken i Randers, hvor hun netop har slået sig ned med mand og barn ovenpå 7 år i Silkeborg. Sussie er oprindeligt Randers-pige. Men hun kommer naturligvis også fra tid til anden forbi VILA i Grenaa, når hun »svæver over vandene« for at passe sine tre butikker.
– VILA er for den modebevidste, trendy pige med en stærk feminin identitet og sans for deltajen. MÃ¥lgruppen er piger/kvinder i alderen fra 20 til 40 Ã¥r, men vi dækker faktisk bredt til begge sider af denne aldersgruppe, siger Sussie Frank, der sammen med sit personale oplevede en helt forrygende kundeinteresse pÃ¥ Ã¥bningsdagen.
– Det tegner bestemt lovende. Vi havde en super-Ã¥bningsdag, slutter Sussie.
Kilde: Grenaa Bladet
sof