En 18-årig kvinde var natten til søndag 11. november udsat for et sex-overfald i Grenaas midtby.
Episoden fandt sted ved 02-tiden i passagen mellem Østergade og Kannikegade, hvor kvinden efter en tur i byen ville skyde genvej. Da hun ville vende om, var en port i passagens ene ende låst, og så blev hun overfaldet af en mand, der søgte at voldtage hende.
Den 18-årige kvinde gjorde så megen modstand, at overfaldsmanden ikke kunne gennemføre samleje. I stedet tvang han hende til anden kønslig omgang end samleje.
Kvinden har givet følgende signalement af gerningsmanden: Han var dansker og 15-25 år, 170-180 cm høj og muskuløs. Han bar en sort hættetrøje, blålige cowboybukser og et par blå basketballstøvler af mærket Converse.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner eller andre, der ved noget om sagen.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof