Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lokalhistoriske bøger fra Kolind og omegn

To nye lokalhistoriske bøger fra Kolind og omegn er netop udkommet: »Dengang og nu - rundt om Kolind 1 og 2« er skrevet af tidl. viceskoleinspektør Bent Møller Pedersen og leder af lokalarkivet i Nimtofte Knud Jensen.

I bøgerne, som hver er på cirka 120 sider, beskrives i den ene byerne Kelstrup, Nødager, Pederstrup, Horstved, Stabrand, Krarup, Mårup og Ebdrup, mens den anden omhandler Astrup, Skarresø, Mesballe, Tjerrild, Koed, Attrup, Sundby, Sivested og Kolindbro. I de seneste år har de små landsbysamfund ændret karakter. Gårde er nedlagt, forretninger lukket og håndværksmestre er forsvundet. Det nære samfund med sogneråd, skole og sparekasse er opløst af den almindelige samfundsudvikling. Her i 2007 har de to forfattere forsøgt at gøre status over de små byer, som gennem årene har haft Kolind som det naturlige handelscenter. Hvem boede her? Hvilke forretninger, virksomheder og institutioner har byerne haft? Hvordan formede livet sig? Forfatterne har forsøgt at samle al tilgængelig viden om disse små samfund, mens det endnu har været muligt. De tager læserne på tur rundt i de små byer og stopper op - dels for at fortælle om blandt andet gårde, mejerier og forsamlingshuse, men også for at fortælle anekdoter om Bette Arnold, Niels Pip, Mine Hjulmand og om de Skarresø-bønder, der gav birkedommeren fra Grenaa prygl, da han forsøgte at konfiskere deres (ulovlige) hjemmebrænder-grej.
Bøgerne, som sikkert vil være at finde under mangt et juletræ i den gamle Midtdjurs Kommune den 24. december, er udgivet af Kolind Boghandel.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam